Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Endnu et rekordregnskab fra Søstrene Grene

Foto: Søstrene Grene



Tirsdag den 26 august 2014 kl. 11:08 af: Freja Thorbech

På trods af store investeringer i vækst har den ekspanderende kæde alligevel formået at levere et tocifret millionoverskud.

Søstrene Grene kan endnu en gang fremlægge et rekordregnskab.

Resultatet i det netop fremlagte årsregnskab lyder på 22,5 millioner kroner før skat mod et resultat, der sidste år lå på 19,4 millioner kroner. Det på trods af, at året har været præget af store investeringer blandt andet med åbningen af flere nye butikker i Danmark, men også nye markeder som Japan, Spanien og Frankrig har hver især fået den første karakteristiske Søstrene Grene-butik.

Derudover har har Søstrene Grene investeret i et stort logistikcenter i Viborg med en tre gange så stor kapacitet som det forrige. Det sker for at sikre kæden til fremtidig vækst.

- Der er flere grunde til, at vi i et investeringsår kan fortsætte vores vækst og skabe et solidt overskud. Vi har for eksempel arbejdet på en optimering af de forskellige led i vores værdikæde, siger Mikkel Grene, der er adm. direktør i Søstrene Grene, i en udtalelse.

Vil have flere butikker på A-placeringer

Mikkel Grene fremhæver samtidig franchisemodellen og den særlige søsterånd, som han mener, at kædens medarbejdere besidder, som noget der har været med til at sikre succesen gennem kædens 40-årige historie. Noget han tidligere også har fremhævet i et interview med detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Historien om en international søstersucces

Direktøren fremhæver også, at flere af kædens seneste butiksåbninger har været på lokationer med en meget høj frekvens af besøgende.

- Vi har fået gode placeringer til mange af vores seneste butikker – f.eks. Bogstadveien i Oslo, som er en af Norges bedste handelsgader. Dem vil vi gerne have endnu flere af i fremtiden. Det er ingen hemmelighed, at vi lever af et højt besøgsantal, så selvom det koster mere i husleje, så kan det godt betale sig, fordi kunderne altså går ind i vores forretninger, siger Mikkel Grene.

Søstrene Grene har i dag mere end 70 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Spanien, Japan, Island og Frankrig. De fleste af kædens butikker er drevet på franchisebasis.

LÆS OGSÅ: Facebook-kunder hjælper Søstrene Grene



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD