Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"De liberale erhverv bør investere i deres online synlighed, så de er klar til genåbningen"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Eksklusivt designbrand skifter topchef for anden gang på et år





Fredag den 28 august 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Endnu en gang må dansk designbrand skifte ud på øverste post. Den nye administrerende direktør har et langt og fyldigt cv.

50-årige Klaus Høeg-Hagensen er netop blevet udnævnt til administrerende direktør for designhuset Gubi, som sælger møbler og interiør i den mere eksklusive ende af skalaen.

Forgængeren - Kenni Riise - har fået et nyt job i Norge og forlader derfor Gubi, hvor han nåede at være topchef i et års tid.

- Klaus Høeg-Hagensens baggrund og erfaring gør ham til ideel CEO for Gubi, siger bestyrelsesformand Lars Munch i en pressemeddelelse.

- Bestyrelsen byder ham velkommen og forventer, at Gubis stærke brand udvikles yderligere, og at væksten fortsætter under hans ledelse.

Tidligere i karrieren har Klaus Høeg-Hagensen haft flere lederstillingen inden for medie- og televirksomheder. Senest var han administrerende direktør for Egmont Publishing, og før det har han blandt andet været hos JP/Politikens Hus i mere end 15 år.

I det seneste årsregnskab, som gælder for 2018/19, kunne Gubi bogføre en vækst i omsætningen på otte procent og et driftsresultat på 139 millioner kroner.

Gubi driver en netbutik og en enkelt fysisk butik på Møntergade i København.

LÆS OGSÅ: Tidligere fodboldhelt investerer i ambitiøs møbelkæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD