Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Effektiv marketingstrategi sætter fut under væksten hos netbutik

Stifteren af Totteland, Frederik Tychosen. Foto: PR.




Torsdag den 23 juni 2022 kl. 12:06 af: Redaktionen

For tre år siden havde en succesfuld netbutik lager i en lejlighed. En simpel marketingstrategi har banet vejen, lyder forklaringen.

Nettbutikken Totteland har på under tre år vekslet 36 varenumre og lagerplads i en lejlighed til store markedsandele og et udbud på 4.000 varenumre, to store lagre og et varehotel for at kunne følge trit med efterspørgslen.

Forbrugernes ændrede adfærd under coronakrisen er en del af forklaringen på fremgangen, men langt de fleste kunder er erobret gennem marketingtiltag, som Totteland.dk har haft held med.

Sociale medier og nyhedsbreve er to vigtige dele af strategien, forklarer stifter Frederik Tychosen i en pressemeddelelse.

Han fremhæver samtidig, at branchen generelt er konservativt anlagt, når det handler om at engagere kunderne, og det kunne Totteland.dk udnytte.

- I disse tider kan det lyde simpelt, når jeg siger, at to af vores vigtigste marketingkanaler er Facebook og nyhedsbreve. Men sandheden er, at vi så et hul i markedet, som vores konkurrenter ikke var gode til at udnytte, siger Frederik Tychosen.

- Og så arbejder vi ganske enkelt altid benhårdt på at skabe godt indhold, som trækker kunder ind på shoppen. Det virker; Facebooksiden vokser støt, og vi har over 30.000 modtagere af nyhedsbrevet, hvilket er markant højere end vores nærmeste konkurrenter. Leads fra de to kanaler står for en meget stor del vores omsætning, hvilket vi er meget tilfredse med, sige han.

Totteland.dk gør også brug af affiliate marketing, som firmaet Daisycon hjælper med.

I sit seneste årsregnskab, som gælder for 2020/21, kunne selslabet bag Totteland bogføre et overskud på lige over en millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Så mange netbutikker oplever nu et fald i omsætningen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD