Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Discountkæde springer med på populær trend

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 12 april 2013 kl. 15:00 af: Simone Hansen

De såkaldte flashmobs er blevet ganske populære, og det har en populær discountkæde herhjemme nu benyttet sig af og brugt det til markedsføring. 

For nyligt fik kunderne i Lidl i Skanderborg sig noget af en overraskelse. Bedst som de stod og var i fuld gang med deres indkøb, kom der pludselig latin-musik ud af højtalerne og en af kunderne smed straks kundekurven og brød i dans. Han blev kort tid efterfulgt af 7-8 Lidl-medarbejdere og så kunne kunderne ellers stå og nyde en lille tre minutters danseopvisning. 

Flash-mobs

De såkaldte flash-mobs, hvor tilsyneladende helt normale mennesker pludselig bryder i sang eller dans, er blevet yderst populære, og nu har Lidl altså også givet sig i kast med fænomenet, der også er ganske populært som alternativ markedsføring. 

Lidl har lavet videoen i forbindelse med de såkaldte 'Energy Days', som er en bæredygtighedskonference, der besøger 13 danske byer i de næste par måneder. På udstillingen har Lidl en stand, hvor de fortæller om, hvordan de sparer på energien, viser miljøhensyn og i det hele taget er bevidste om deres samfundsmæssige ansvar.

- Her deltager vi og gør opmærksom på hvilke tiltag vi laver i butikken i forhold til miljø og bæredygtighed. Men vi ville også gerne synliggøre over for vores kunder, at vi er med i konferencen og vise, at bæredygtighed også handler om at være god mod sig selv og have god energi. Derfor har vi hyret Mads Vad (kendt fra Vild med Dans, red.), der har kreeret en 'Energy-dans', fortæller kommunikationsansvarlig hos Lidl, Rikke Brandes til detailfolk.dk.

'Også i min Lidl'

Det er Mads Vad, der agerer kunde i butikken og pludselig kaster sig ud i dans, efterfulgt af dansere iklædt Lidl-uniformer.  

Videoen er blevet lagt ud på Lidl's Facebook-profil og har allerede fået en del kommentarer med på vejen, som for eksempel: 

- Uhhh hvor hyggeligt - bare de dansede sådan i min LIDL

- Arrrrmen altså - elsker bare LIDL.  Mon danseteamet kommer til Kolding?

Mads Vad tager rundt og opfører dansen på torve og pladser i 13 byer landet over. Her bliver det dog på en scene og med håbet om, at tilhørerne også vil danse lidt med. 

Se hele videoen på Lidl's Facebookside her



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD