Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Direktør om boomende salg: - Vi rammer en megatrend

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 27 april 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

Ved siden af supermarkederne oplever Coop også fremgang med FDB Møbler, hvor salget er steget markant under coronakrisen.

Ligesom det er tilfældet med flere af supermarkedskæderne, så har Coop også haft et godt 2020 på møbelfronten.

FDB Møbler har gennem året registreret et salg på 180 millioner kroner i forbrugerpriser. Det svarer til en stigning på 52 procent, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Møblerne bliver solgt i ni selvstændige butikker, på Coop.dk Shopping og hos en række forhandlere som Bahne og Magasin.

- Det er en meget tilfredsstillende udvikling, der dokumenterer, at vores satsning på kvalitet, bæredygtighed og nyt design passer tidsånden og falder i stadig flere forbrugeres smag, siger bestyrelsesformand Jan Madsen fra FDB Møbler.

- Vi rammer en megatrend: Opgøret mod køb-og-smid-væk-kulturen. Varer skal kunne holde længere, siger Jan Madsen.

Overskuddet for 2020 lyder på 9,1 millioner kroner.

FDB Møbler er et selvstændigt aktieselskab ejet af Coop og de selvstændige brugsforeninger. For 2021 er forventningen fortsat vækst, ikke mindst i kraft af en voksende eksport.

LÆS OGSÅ: Flere aftaler har gjort FDB Møbler landsdækkende



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD