Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Direktør kalder ejerskifte i landsdækkende kæde for en kæmpe forløsning

Foto: Humac



Tirsdag den 3 maj 2022 kl. 11:17 af: Kristian Holgersen

En dansk rigmand overtager ejerskabet af landsdækkende kæde, hvor de russiske forbindelser har skabt problemer.

Da russiske styrker invaderede Ukraine i marts, begyndte ejerskabet af Humac at blive en smule betændt.

Bag den landsdækkende kæde af Apple-forhandlere stod nemlig russeren Philippe Gens, som efter sigende plejer tæt omgang med hjemlandets regering.

Men for nylig kunne Humac meddele, at forretningen er kommet på danske hænder. Rigmanden Jacob Andersen har overtaget det fulde ejerskab gennem selskabet Jacob Andersen Holding ApS.

- Det er med stor glæde og kæmpe forløsning at Humac er solgt til dansk ejer. Virkeligheden for Humac blev en anden efter 24 februar 2022 og et russisk ejerskab var pludselig en kæmpe udfordring, en udfordring som fik stor betydning for alle medarbejdere i Humac, skriver kædens adm. direktør, Michael Bech, i et opslag på LinkedIn.

- De seneste godt to måneder har været en hård periode for alle medarbejderne i Humac, der har fået  daglig kritik af vores daværende ejerskab. En kritik vi har haft fuld forståelse for. Den hårde periode er nu afløst af stolthed hos alle medarbejdere, lyder en uddybende kommentar fra direktøren i en pressemeddelelse.

I selskab med tøjmærke og en fodboldklub

Jacob Andersen har allerede en stribe større investeringer i sin portefølje. Det gælder blandt andet modebrandet Han Kjøbenhavn og fodboldklubben Vendsyssel FF.

- Humac er en veldrevet og spændende virksomhed, der har udviklet sig rigtig flot de senere år, på trods af de udfordringer det tidligere ejerskab har medført, siger han om sin seneste investering.

- Jeg ser et stort potentiale i Humac og forventer, at vi kan øge vores markedsandel indenfor såvel online, B2B og via vores 22 butikker over hele Danmark, siger han.

I forbindelse med Jacob Andersen Holdings overtagelse får Humac tilført 42 millioner kroner i ny aktiekapital, som skal være med til at understøtte vækstplanerne.

LÆS OGSÅ: Butikskæde idømt bøde på 50.000 kr for at dele billeder af tyve



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD