Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Direktør i Gorillas: Hurtig levering er det vigtigste





Direktør i Gorillas: Hurtig levering er det vigtigste

Ann-Sophie Adamsen er direktør for Gorillas Danmark.

Tidligere i karrieren har hun haft ledende stillinger hos både Dagrofa og Lidl Danmark.

Tirsdag den 3 maj 2022 kl. 11:50 af: Redaktionen

At spare tid er afgørende for kunderne, når det gælder dagligvareindkøb, skriver direktøren for Gorillas.


Sidste år gik Gorillas ind på det danske marked med et koncept, hvor kunderne kan få leveret dagligvarer samme dag.

Gorillas-budene henter ikke varerne fra eksisterende supermarkeder, men samler bestillingerne op fra mindre lagre rundt omkring i byerne, som kun de har adgang til.


KLUMME: Ann-Sophie Adamsen, direktør i Gorillas

For tiden er der mange, der skriver ”vanvittigt”, ”absurd” og ”uvirkeligt”, når de hører om muligheden for at få leveret dagligvarer til døren på under 20 minutter.

Jeg forstår udmærket, hvor den undren kommer fra. Jeg var selv samme sted i mit mindset, da jeg med erfaring fra de traditionelle supermarkeder kom til et af disse nye koncepter.

Men hvordan kan det lade sig gøre? Svaret er en agil organisationsstruktur.

Det handler ikke om lynhurtige el-cykler eller bude med kliksko på eller lignende. Det handler alene om at opsætte en struktur, der kan håndtere det behov, som forbrugeren har.

Danskerne vil gerne have tingene til hoveddøren sent om aftenen, tidligt om morgenen – og med det samme! Det virker på mig helt oldnordisk, at det skal tage et eller to døgn at få sine varer bragt til hoveddøren.

Det hed convenience i 00’erne. Nu hedder det muligvis noget andet, men kernen er stadig ”let og tilgængeligt”. At spare tid og i stedet bruge tiden sammen med sine kære. Det er det vigtigste.

Dagligvareindkøb fylder alt for meget for danske forbrugere og travle familier. Flere timer hver uge, der i stedet kan bruges på at læse bøger, drikke et glas vin med vennerne, motionere, gå ture eller andre livsbekræftende vaner.

Det er jo helt åndssvagt med den tidsrøver, og det er netop det, der er blevet vendt på hovedet det sidste halve år med de hurtige leveringskoncepter.

LÆS OGSÅ: Digital konkurrent til supermarkederne satser på det danske marked



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD