Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Detailkæder skraber bunden i imageanalyse





Fredag den 23 maj 2014 kl. 10:31 af: Freja Thorbech

Fire detailkæder ligger i den nederste halvdel af en ny imageanalyse lavet blandt danske erhvervsledere.

Danske erhvervsledere fælder en hård dom over fire detailkæders image.  

Det viser en ny imageanalyse, som Berlingske Business Magasin har lavet af 140 virksomheder. Instituttet for Opinionsanalyse har for avisen spurgt 3.739 erhvervsledere om deres holdning til de undersøgte virksomheder vurderet på baggrund af ledelse, kommunikation, brandingværdi, troværdighed, medarbejderforhold og finansiel styrke.

Supermarkedskæder klarer sig dårligt

Helt i bund ligger Aldi som nummer 138 med et image, der kun er bedre en Post Danmark og DSB, der ligger på de nederste pladser. Dermed er den tyske discountkæde faldet seks pladser ned af listen i forhold til sidste år, og det er endnu et slag i maven til kæden, der fornyligt kom ud med et trecifret millionunderskud.

LÆS OGSÅ: Aldi fordobler millionunderskud

Men Aldi er ikke den eneste supermarkedskæde, der har måtte indkassere en bundplacering i årets analyse. Også SuperBest ligger i den nederste halvdel af analysen på en 135. plads, som er fire pladser dårligere end kædens placering sidste år. Også Dagrofa, der blandt andet står bag kæderne SuperBest og Kiwi, ligger i bunden med en placering som nummer 131. Det er et fald på 10 pladser i forhold til 2013.

I bunden af listen ligger også Expert-kæden, der er røget 11 pladser ned til en 133. plads.

Der er dog også detailkæder, der kan glæde sig over at være i den øverste top ti, viser Berlingske Business Magasins analyse. IKEA kommer således ind på en syvende plads, mens Lego, der også driver egne butikker, ligger helt i top på listens førsteplads. Ecco sniger sig også med i top ti på en tiende plads.

LÆS OGSÅ: Her er virksomhedens med Danmarks bedste image



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD