Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"TikTok baner vejen for nye marketing strategier - Lær trenden at kende"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Detailhandlen kommer under skærpet corona-tilsyn

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 5 oktober 2020 kl. 10:45 af: Kristian Holgersen

I de næste to uger får mange butikker besøg af Arbejdstilsynet. Det handler om at få situationen med corona under kontrol, siger minister.

Der bliver gennem de næste to uger holdt ekstra godt øje med, hvordan butikker, restauranter og barer tager højde for udbruddet af coronavirus.

Brancherne er udvalgt på baggrund af konkrete eksempler på smittespredning eller et stort antal kunder eller gæster, som gør det særligt udfordrende at forebygge smittespredning.

- Vi skal alle bidrage til at få situationen med corona under kontrol, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (A) i en pressemeddelelse.

- På landets virksomheder har arbejdsgiverne et særligt ansvar for at sikre, at man efterlever retningslinjerne om at mindske smittespredningen. Nu sætter Arbejdstilsynet så ekstra ind for at understøtte og sikre, at det også sker i praksis, siger ministeren.

Arbejdstilsynet sætter omkring 50 tilsynsførende af til opgaven. De vil fokusere på vejledning, men vil også give strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger til at forebygge smittespredning.

Indsatsen har fokus på smitterisiko og vil dermed ikke være en systematisk gennemgang af andre væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Men Arbejdstilsynet vil stadig reagere, hvis de tilsynsførende konstaterer arbejdsmiljøovertrædelser, som udgør en betydelig fare.

Slagterier og minkfarme er også på listen over steder, som der bliver holdt ekstra øje med.

LÆS OGSÅ: Rapport: Hårdt ramt branche undgår det værste corona-mareridt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD