Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Den nye direktør i Magasin har ild i øjnene

Foto: Pressefoto



Den nye direktør i Magasin har ild i øjnene

Peter Fabricius skifter titlen som økonomidirektør i Magasin ud med adm. direktør. Han afløser britiske Peter King. 

Mandag den 18 oktober 2021 kl. 11:07 af: Kristian Holgersen

En håndfuld måneder efter ejerskiftet overtager en dansker posten som adm. direktør i Magasin. Han har omnichannel på programmet.

Fra i dag kan Peter Fabricius kalde sig for adm. direktør i Magasin, hvor han har været ansat gennem mere end 16 år - det meste af tiden i rollen som økonomidirektør.

Peter Fabricius afløser britiske Peter King, der kom til den danske kæde af stormagasiner efter en længere karriere hos Debenhams, som indtil maj måned sad på ejerskabet af Magasin. I dag hedder ejeren Peek & Cloppenburg.

- Først og fremmest vil jeg sige en kæmpestor tak til Peter King for hans indsats i Magasin. Peter King har bidraget med en unik detailforståelse fra hele verden og på fornem vis arbejdet alle disse erfaringer ind i Magasin, siger Peter Fabricius.

- Så det er naturligvis med lige dele ydmyghed, stolthed og ikke så lidt gåpåmod, at jeg nu indtager rollen som adm. direktør for det stormagasin, der siden 2005 har været en stor del af mit liv, siger han.

Ild i øjnene

Ofte har det været Peter Fabricius, som udtalte sig til pressen, og nu kommer han altså også til at stå med det overordnede ansvar for driften.

Blandt de store opgaver forude er en satsning samspillet mellem de digitale og fysiske salgskanaler.

- Sammen med mit ledelsesteam og alle vores mange dygtige medarbejdere vil jeg med ild i øjnene fortsætte og ikke mindst accelere vores omnichannel-rejse, siger Peter Fabricius.

- Magasin har i dag et utrolig godt udgangspunkt, både økonomisk og organisatorisk, og med vores nye ejere og et stærkt hold af ledere og specialister glæder jeg mig til at udvikle Magasins position som det førende stormagasin inden for fashion, beauty og design, siger han.

Magasin har i dag syv stormagasiner på Kgs. Nytorv i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Lyngby, Rødovre og i Fields og en onlineshop i både Danmark og Sverige.

LÆS OGSÅ: Genbrugsbutik får foden indenfor hos Magasin



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD