Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Danskerne fik pantautomaterne til at gløde sidste år





FAKTA

- Der blev afleveret mere end 1,4 mia. flasker og dåser med pant til genanvendelse i 2019

- Det svarer til, at 54.854 tons glas, plast og aluminium blev sendt til genanvendelse i 2019

- I alt sparede pantsystemet klimaet for mere end 150.000 tons CO2 i 2019

- Mere end ni ud af ti flasker og dåser kom retur til genanvendelse

- For plastikflasker var returprocenten i 2019 på 94 procent

Kilde: Dansk Retursystem

Tirsdag den 17 marts 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Millioner af flasker og dåser var en en tur gennem butikkernes pantautomater sidste år. Returprocenten slår rekord.

I 2019 afleverede danske forbrugere 1,4 milliarder flasker og dåser til genanvendelse. Det er en stigning på 61 millioner i forhold til året før, skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelsen.

Samtidig går returprocenten fra 89 procent til 91 procent, hvilket er rekord.

- Det danske pantsystem er et af verdens bedste, og det skyldes ikke mindst, at danskerne bakker op om systemet, siger Lars Krejberg Petersen. Han administrerende direktør i Dansk Retursystem.

- Derfor er den rekordhøje returprocent, vi ser i 2019, også noget, alle danskere kan være stolte af at have bidraget til, fortsætter han.

Toptal for plastik

Særligt godt går det for plastikflaskerne. Her kommer hele 94 procent retur og bliver genanvendt, skriver Dansk Retursystem.

- Plastik fyldte meget i danskernes bevidsthed i 2019, og i forbindelse med, at der kom pant på saft og juice, stod vi bag kampagnen ”Plastik er fantastisk”, siger Lars Krejberg Petersen og fortsætter:

- Her var budskabet, at vi godt kan bruge plastik som materiale til fx drikkeemballager, når bare vi sørger for at genanvende materialet. Derfor er vi også glade for at se, at hele 94 procent af alle plastikflasker med pant kom retur i 2019.

Sidste år blev pantsystemet udvidet med juice og saft - og med dem er flere end 1700 nye produkter blevet en del af pantsystemet. Derfor forventer Lars Krejberg Petersen også, at mængderne stiger yderligere næste år.

LÆS OGSÅ: Kæde indfører returpant på populære bøger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD