Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Dansk golfkæde kommer på nye hænder

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 9 juli 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En svensk kapitalfond sidder nu på langt størstedelen af aktierne i dansk golfkæde, som oplever kraftig salgsvækst.

Butikskæden Golf Experten er kommet på svenske hænder i form af kapitalfonden Röko, som nu sidder på 80 procent af aktierne.

De resterende 20 procent ligger stadig hos stifter og direktør Kim Johansen, marketingchef Kim D. Jacobsen og og bestyrelsesformand Michael Christiansen. Parterne har besluttet at holde handlens pris for dem selv.

Golf Experten har været på markedet siden 1993 og råder i dag over otte butikker. Gennem de seneste år har der været en kraftig vækst i salget, og på grund af den stigende interesse for sportsgrenen, så ser kæden lyst på fremtiden.

- Igennem nogle måneder har Golf Experten søgt en stærk samarbejdspartner, som med erfaringer, knowhow og midler kan hjælpe Golf Experten mod nye ambitiøse mål, skriver Golf Experten i en pressemeddelelse.

- Den nye hovedaktionær er Röko, som i forvejen har ejerskab i andre virksomheder i Skandinavien – herunder også omnichannel-forretninger som Golf Experten, og er derfor et godt match til den fortsatte rejse, skriver kæden.

Röko har ingen planer om at ændre den daglige drift, så handlen får umiddelbart ingen konsekvenser for hverken ansatte, leverandører eller øvrige samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: Sportmaster snubler på vej ud af økonomisk krise: Taber millioner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD