Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Dagrofa beholder spritten i alle butikkerne

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 31 august 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

På den anden side af coronakrisen vil der stadig være håndsprit til kunderne i Dagrofa-butikkerne.

Mere end 600 spritdispensere bliver sendt ud i alle Dagrofas butikker. De skal sikre, at håndspritten bliver et permanent indslag - også når coronakrisen engang er forbi.

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

- Vi ved, hvor vigtigt, det er, at vores kunder og vores personale er trygge, når de befinder sig i vores butikker, og i den forbindelse har adgangen til håndsprit spillet en vigtig rolle, siden vi for første gang skulle forholde os til bekæmpelsen af COVID-19, siger Kenneth Holmen Pedersen. Han er kædedirektør i Meny.

- På den baggrund har vi derfor besluttet, at vi i fremtiden vil have spritdispensere i alle vores butikker, så vi også efter tiden med COVID-19 kan holde fast i de gode hygiejnevaner, vi nu har opbygget, siger han.

Også i kæderne Spar, Min Købmand og Let-køb er direktøren tilfreds med, at man kan stille håndsprit til rådighed.

- I alle Dagrofas butikker har vi allerede gjort og gør fortsat meget for at mindske smittespredning så meget som muligt. Vi ved, at god håndhygiejne er et af de mest effektive midler mod COVID-19, og derfor er jeg meget glad for, at vi nu får mulighed for også i fremtiden at sikre adgang til håndsprit, siger han og fortsætter:

- Det hjælper i den nuværende situation, men vil også i fremtiden kunne mindske smitten med fx en helt almindelig vinterinfluenza, siger kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb, Richo Boss.

Dagrofa koncernen omsætter for 18,6 milliarder kroner om året og består af butikskæderne Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb samt FoodService Danmark og Dagrofa Logistik.

LÆS OGSÅ: Dagrofa giver købmandskæde en ny visuel identitet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD