Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Coop har en ny kæde i støbeskeen: Første butik åbner torsdag





Tirsdag den 24 august 2021 kl. 09:43 af: Kristian Holgersen

Et af Coops mærker inden for boligdesign får nu sine helt egne butikker. Det sker efter en periode med rigtig gode salgstal.

Gennem de seneste år har Living & More, som er et mærke i Coop med fokus på møbler og boligdesign, oplevet en vækst i salget på 70 procent.

Hidtil har produkterne været tilgængelige på nettet og i en række supermarkeder, hvor Coop indførte særlige Living & More-afdelinger tilbage i 2018. Men nu får mærket sine helt egne butikker.

På torsdag åbner Coop den første, selvstændig Living & More- butik i samarbejde med Brugsforeningen for Middelfart og Omegn. Den kommer til at ligge i fynske Strib, fremgår det af en pressemeddelelse.

Næste butik i rækken åbner i Slotscentret i Holbæk mod slutningen af september.

- Med Living & More rammer vi sæsonens hotteste tendenser i en god kvalitet, siger kategorichef Maria Ràbade-Lieber, som også er ansvarlig for Living & More.

- Vi håber, det kan blive starten på Danmarks nye kæde af møbelbutikker. For vi står med et stærkt udvalg af egenproducerede, moderne møbler i en høj kvalitet til en pris, de fleste har råd til, ovenikøbet er hovedparten lavet af FSC-certificeret træ, siger Maria Ràbade-Lieber til Fyens Stiftstidende.

I butikkerne kan kunderne prøve varerne og bestille dem, hvorefter de leveres direkte hjem til hoveddøren i løbet af cirka 48 timer af Coop.dk.

LÆS OGSÅ: Lagde planer under julefrokost: Makkerpar vil erobre landet med møbelkæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD