Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"De liberale erhverv bør investere i deres online synlighed, så de er klar til genåbningen"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Chokolademager lukkede flere butikker i 2020: Nu stiger overskuddet

Foto: PR



PETER BEIER CHOKOLADE A/S

Peter Beier Chokolade har i øjeblikket 17 danske butikker, hvoraf langt størstedelen ligger på Sjælland.

Hovedtal angives i t. kroner.

Bruttofortjeneste
2020: 27.962
2019: 28.257
2018: 26.641

Ordinær drift
2020: 3.229
2019: 2.883
2018: 1.631

Årets resultat
2020: 1.960
2019: 1.568
2018: 589

Kilde: Peter Beier Chokolade A/S, Årsrapport 2020

Fredag den 28 maj 2021 kl. 10:53 af: Kristian Holgersen

Gennem 2020 trimmede kendt chokolademager sin butikskæde og startede en satsning på is, som endte med at blive en værn mod coronakrisen.

Peter Beier Chokolade klarede sig igennem coronakrisen uden at lide de helt store økonomiske tab, viser årsregnskabet for 2020.

Faktisk ligger både den ordinære drift og det samlede resultat på et lidt højere niveau end i de foregående år, selvom året i sagens natur har budt på en hel del forhindringer.

- Selskabet har i 2020 været ramt af corona-restriktioner. Således har virksomhedens cafeer og en del af detailudsalgene været lukket i længere perioder, fremgår det af årsrapporten, hvor ledelsen fremhæver, at man ikke har gjort brug af regeringens hjælpepakker.

En større satsning på is, som blandt andet har fået Peter Beier Chokolade til at købe en hel fabrik ved Helsingør, endte med at blive en slags redningskrans. Indtjeningen derfra har været med til at kompensere for tabet i forbindelse med restriktionerne, forklarer ledelsen.

- Ellers havde det set lidt trist ud. Vores is er blevet taget rigtig godt imod, og det er skønt, at vi kan præstere i sådan et år, siger Peter Beier til sn.dk. Han er både adm. direktør og grundlægger af den kendte chokoladevirksomhed.

I 2020 valgte Peter Beier at lukke fem af kædens mindre butikker. Han vil i stedet satse på de store butikker, som er nemmere at få til at løbe rundt.

- Det har noget at gøre med, at vi er gode til at drifte de store butikker. De små er altid svære, for vi bager og laver is selv, så vi skal helst kunne sælge alle leddene i butikkerne, sagde Peter Beier til Fødevarewatch sidste år.

LÆS OGSÅ: Chokoladevirksomhed går i nul - sommeren får skylden 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD