Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Butikker mærker en usædvanlig gavetørke





Onsdag den 2 juni 2021 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

Tiden er hverken til fester eller store sammenkomster, så danskerne køber færre gaver end normalt. Det rammer butikkerne.

Masser af konfirmander, forlovede og fødselarer er blevet slemt skuffede i det seneste års tid, fordi udbruddet af coronavirus har sat en stopper for store forsamlinger.

De manglende fester påvirker også en del af landets butikker, hvor salget af gaver slet ikke er lige så stort som normalt. Det bider brancheorganisationen Dansk Detail mærke i.

- Mange af de virksomheder, der sælger varer, der er knyttet op på festlige anledninger, har slet ikke haft det salg, som de plejer, siger Jens Birkeholm, adm direktør i Dansk Detail.

- Det skyldes, at deres salg gang på gang er blevet udskudt i takt med stramninger og forlængelse af forsamlingsforbuddet. Når festlighederne udskydes, sælger man bare ikke gavevarer, og det er ligegyldigt, om man er en fysisk butik eller netbutik, siger han.

Håber snart udviklingen vender

Fest- og gavetørken har blandt andet ramt isenkræmmeren KopK of Copenhagen, som har en enkelt fysisk butik og store webshops i både Danmark, Sverige og Tyskland.

Salget af gavevarer er faldet med 65 procent i 2020 sammenlignet med 2019, og det kommer til at påvirke årsregnskabet, som skulle være klar senere på måneden.

- Til trods for, at vi har haft en lille fremgang i salget i 2020, havde den uden tvivl været større, uden forsamlingsforbuddet, siger Jan Kroghi, adm.direktør i KopK of Copenhagen. Men en gavekøberne lader stadig vente på sig.

- Jeg håber uden tvivl på et varmt forår med en masse fejringer og uden kritiske stigninger i smittetallet, så vi kan undgå yderligere restriktioner. En stor del af vores forretning er afhængig af gaveindkøb til de festlige anledninger. Vi har endnu ikke set bedring i salget af gaveprodukter i 2021, men regner kraftigt med, at der snart sker en udvikling til det bedre, siger Jan Krogh.

LÆS OGSÅ: Stor forløsning i Imerco efter flere år med underskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD