Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Brillekæde holder kursen efter succesfuld turnaround

Foto: detailfolk.dk



PROFIL OPTIK

Synsam Group Denmark A/S er selskabet bag Profil Optik i Danmark.

Omsætning
2020: 653.464
2019: 718.202
2018: 672.129

Primær drift
2020: 62.212
2019: 62.626
2018: 15.950

Årets resultat
2020: 1.285
2019: 658
2018: -25.394
2017: -83.717
2016: -99.666

Kilde: Synsam Group Denmark A/S, Annual report 1 January - 31 December 2020

Torsdag den 1 juli 2021 kl. 10:07 af: Kristian Holgersen

I årevis var landsdækkende brillekæde plaget af massive underskud. Men i dag er forretningen solid nok til at modstå en pandemi.

Efter en succesfuld turnaround kunne optikerkæden Profil Optik endelig bytte flere års massive tab ud med et lille plus i årsregnskabet for 2019.

Derfor kunne det også ligne et tilfælde af usædvanlig dårlig timing, da coronakrisen bankede på døren midt i den spirende optur. Men Profil Optik endte med at klare skærene.

Driftsresultatet for 2020 er et meget godt bevis: Det lyder på 62,2 millioner kroner, hvilket nærmest er identisk med niveauet fra året forinden.

Samtidig er der fremgang at spore på bundlinjen, som bliver fordoblet til 1,3 millioner kroner, mens omsætningen, der har lidt under restriktioner og nedlukninger, falder til 653 millioner.

Ifølge den adm. direktør for Profil Optik - Tina Gaardsholt - har optikerkæden været relevante for kunderne under coronakrisen. Det siger hun til Finans.

- Vores kunder har haft behov for os, det har været helt tydeligt gennem hele denne pandemi. Vi er som mennesker udfordret, hvis ikke vores syn fungerer optimalt, og som en del af sundhedssektoren har vi haft en klar rolle her gennem pandemien, siger Tina Gaardsholt til mediet.

Første flagskibsbutik

Profil Optik har 112 butikker over hele landet, men først i maj kunne optikerkæden åbne en decideret flagskibsbutik.

Lige inden bededagsferien blev dørene slået op for en butik på 400 m2 i Odense. Ifølge en pressemeddelelse fra Profil Optik er der tale om et stærkt signal i markedet og et forsøg på at løfte barren for optikerbutikker.

- Med vores flotte og moderne flagshipstore giver vi vores bud på, hvad vi mener, fremtidens optikerbutik skal kunne. Vi præsenterer over 3000 brillestel, siger Tina Gaardsholt.

I butikken vil Profil Optik blandt andet teste nye teknologier, analyseudstyr og behandlinger inden for øjensundhed.

- Samtidig har vi opgraderet inden for både ekspertise og rådgivning. Hos Profil Optik hjælper vi hver dag tusindvis af kunder med at se bedre, men vi rådgiver mindst lige så mange omkring øjensundhed og forebyggelse, siger Tina Gaardsholt.

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne sørger for ekstrem vækst til dansk brillemærke



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD