Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Bolia buldrer frem

Foto: Bolia



Fredag den 4 januar 2013 kl. 06:30 af: Freja Thorbech

Danske Bolia har på trods af krisetider mere end fordoblet sit overskud. Det handler om at prøve noget nyt, forklarer den adm. direktør.

Det går forrygende for danske Bolia.

Møbelkæden har sat nye indtjeningsrekorder i regnskabsåret 2011/12 og har mere end fordoblet sit overskud før skat fra 12 millioner kroner til 30,5 millioner kroner.

Det sker på trods af krisen og konkurrenternes kamp med svigtende salg og indtjening. 

Ifølge den adm. direktør Lars Lyse Hansen skyldes det flere ting. 

- Grundpillen er, at vi har gjort det, vi sælger, unikt. Vi er simpelthen gået væk fra det generiske, forklarer Lars Lyse Hansen og uddyber:

- Derudover har vi arbejdet meget med vores butikker de senere år. Vi har styrket dem og gjort dem til oplevelsesbutikker fremfor bare ganske almindelig møbelbutikker.

Lars Lyse Hansen mener, at der er en logisk vej ud af krisen, som flere burde følge.

- Det er faktisk rimelig enkelt. Når der er en finanskrise, så nytter det ikke at gøre det, man plejer, man bliver nødt til at prøve noget nyt. Det lyder så logisk, men det er bare sørgeligt, at der ikke er flere, der har fundet ud af det endnu og bare bliver ved med at gøre det, de gjorde før, siger han til detailfolk.dk.

Investerer i udvikling

Netop derfor fortsætter Bolia konstant sin udvikling.

- Vi investerer vores penge tilbage i virksomheden. Jo mere vi tjener, jo mere investerer vi i udviklingen af Bolia. Det er uanset, om det er produktudvikling, konceptudvikling eller ekspansion, siger Lars Lyse Hansen.

Han fortæller, at 2013 byder på den hidtil hurtigste ekspansion i virksomhedens historie.

- Det sker fortrinsvis i Tyskland og Norge. Derudover udvikler vi nye salgskanaler på nye markeder. Det er vi allerede i gang med nu, og vi kører test i forskellige lande, siger Lars Lyse Hansen til detailfolk.dk.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD