Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Blomsterhandlere sætter rekord

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 8 maj 2015 kl. 11:12 af: Freja Thorbech

Mors Dag giver ny salgsrekord i Interflora, mens blomsterhandlerne samlet set når en omsætning på 80 mio. kr. på dagen, viser nye beregninger.

Der bliver langet masser af blomster over disken rundt om i Interfloras butikker.

Så mange, at kæden vil slå salgsrekord denne Mors Dags-weekend.

- Vi har vildt travlt! Især ude i butikkerne, der skal binde og levere alle buketterne. Vi kommer til at slå rekord igen i år, for fra fredag morgen til søndag eftermiddag har vi cirka 30.000 ordrer, siger Søren Flemming Larsen, der er adm. direktør i Interflora, i en udtalelse.

Hos Interflora er salget 20 gange større end på en normal dag, og det er ikke kun buketter, der ryger over disken. 

- Danskerne sender virkelig mange kærlige hilsner til deres mødre på Mors Dag, og det er faktisk ikke kun blomster, de køber. I år hitter vores nye vaser, og ellers følger der ofte champagne eller chokolade med den traditionelle buket, siger Søren Flemming Larsen.

Samlet blomstersalg for 80 millioner

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv omsætter den samlede blomsterbranche for op mod 80 millioner kroner på Mors Dag. Regnestykket er lavet med udgangspunkt i gennemsnitsalget i en måned i første, tredje og fjerde kvartal, da der findes kun kvartalsvise tal for omsætningen i blomsterbutikker, og andet og fjerde kvartal altid har højest salg.

- Det kan godt være, den økonomiske krise har lært os at spare, men på Mors Dag skal vores mor have særlig opmærksomhed – sådan er det bare - og så holder vi ikke på pengene, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Mette Katrine Thorhauge.

Valentins Dag er årets næststørste for blomsterhandlerne, men den er kun halvt så stor som Mors Dag, oplyser Interflora.

LÆS OGSÅ: Kæde reklamerer for 'dødssyg plante med grimme blomster'



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD