Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ambitiøs kæde giver sig i kast med det jyske publikum

Flemming Christophersen, adm. direktør i Pincho Nation Danmark. Foto: PR.
Foto: PR



Tirsdag den 31 maj 2022 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

For første gang skal et svensk restaurantkoncept prøves af på det jyske marked. Målet er at blive landsdækkende, forklarer direktøren.

Pincho Nation beynder på et helt nyt kapitel i den danske ekspansion.

Det svenske restaurantkoncept åbner nemlig et sted i Aalborg, som bliver det første møde med Jylland. I forvejen har Pincho Nation to restauranter i København, som begge åbnede kort tid før coronakrisen var en realitet.

Pincho Nation adskiller sig fra de fleste andre restaurantkæder ved at blande et cirkusinspireret koncept med tapas. Gæsterne skal desuden benytte sig af stedets egen app, når de skal bestille og betale.

- Vi har længe haft et stort ønske om at komme uden for København, og havde det ikke været for en vis pandemi, var det sket for længst, siger Flemming Christophersen, adm. direktør i Pincho Nation Danmark.

- Aalborg er en fantastisk by med et godt restaurationsmiljø, som Pincho Nation passer godt ind i. Men der er stadig alt for mange af vores danske fans, der har alt for langt til en af vores restauranter, så arbejdet fortsætter med at finde nye steder, hvor vi kan byde indenfor, siger han.

I Norden har Pinch Nation 72 restauranter. På det danske marked er det målet at blive landsdækkende med omkring 20 restauranter.

- Vi har mange års erfaring med franchising i Sverige og en solid business case her i Danmark, der viser, at Pincho Nation er et attraktivt restaurationskoncept, siger Flemming Christophersen, som efterlyser egnede franchisetagere:

- Hvis man er en ambitiøs restauratør eller en erfaren forretningsmand, der gerne vil prøve kræfter med vores branche, er man meget velkommen til at kontakte mig.

Selskabet bag Pincho Nation blev grundlagt i 2012.

LÆS OGSÅ: Kendte ejere går konkurs med københavnsk burgerkæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD