Advarer om 7000 afskedigelser i dansk detailhandel
Flere tusinde kan miste jobbet, mens hundreder af butikker risikerer at lukke, hvis ikke der bliver gjort mere for at hjælpe detailhandlen.
Brancheforeningerne Dansk Detail og Wear kalder på mere hjælp til landets butikker, som i øjeblikket bliver presset af høje energipriser og bundfrossen forbrugertillid. Læg dertil de forventede huslejestigninger.
Godt nok har regeringen netop foreslået, at virksomheder og private skal have mulighed for at betale en del af deres energiregninger over en længere periode. Men det er ikke nok.
- Det er prisværdigt, at regeringen nu endelig er kommet på banen med en hjælpepakke på de voldsomt stigende energipriser. Det er et fint initiativ, men det er at trække pinen ud, siger Nikolai Klausen, direktør i Dansk Detail og Wear.
- Og når forbruget er så faldende som nu, tjener mine medlemmer i detailhandlen ingen penge, og så er det at generere mere gæld måske ikke det, man har mest lyst til. I bedste fald kan det hjælpe på likviditeten de kommende år, siger han.
Uden hjælp vil det gå hårdt ud over detailhandlen og livet i mange af landets bymidter, lyder opråbet fra Nikolai Klausen.
- Vi skal have meget mere politisk engagement i denne situation, hvis vi ikke skal se ind i afskedigelser på op til 7.000 personer alene inden for detailhandlen samt op mod 650 butikslukninger. Vi kommer til at se bymidter, der for størstedelen vil bestå af butikker, som er lukket, siger han.
Et oplagt sted at sætte ind er de stigende huslejer, hvor regeringen allerede giver en hjælpende hånd til private.
- De kraftige huslejestigninger på op til 10 procent, som vores medlemmer oplever lige nu, er gift for detailhandlen. Regeringen har valgt at lægge et prisloft på huslejestigninger for hvor meget de kan stige for private - det samme ønsker Dansk Detail og WEAR for erhvervslejere, siger Nikolai Klausen.
LÆS OGSÅ: Branchedirektør prøver at råbe politikerne op: - Der skal ske noget nu
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Stort arrangement sætter fokus på detailhandel og byliv
Stort Netto-samarbejde runder en million
Stifter overtager direktørstolen i stor netbutik
Ny ejer trækker stikket på kendt tøjkæde
Selskab bag kæde på 226 butikker styrker omsætningen
Detailhandlen havde optur på i august
Kaffekoncept vokser virksomhed over hovedet
Jensens Bøfhus installerer en permanent topchef
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops