Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

38-årig bliver ny adm. direktør i Lidl Danmark

Jens Stratmann bliver ny adm direktør i Lidl Danmark.




38-årig bliver ny adm. direktør i Lidl Danmark

TOPSTILLING I USA

Dirk Fust, adm. direktør i Lidl Danmark, rykker videre til USA, hvor Lidl har givet ham år en ledende rolle i den igangværende ekspansion. I 2021 har discountkæden planer om at åbne 50 nye butikker.

- Jeg er utroligt stolt af den udvikling, medarbejderne i Lidl Danmark har skabt de seneste år. De sidste fem år har været en absolut fornøjelse, og jeg kommer til tage en masse gode minder og erfaringer med til USA, siger Dirk Fust.

Tirsdag den 20 april 2021 kl. 09:29 af: Kristian Holgersen

Efter fem år forlader Dirk Fust stillingen som adm. direktør Lidl Danmark. En lidt yngre afløser står allerede klar i kulissen.

Lidl Danmark skifter ud i den absolutte top.

Til sommer stopper Dirk Fust som adm. direktør for den danske del af discountkæden efter fem år på posten. Han flyver i stedet over Atlanten for at indtage en ledende rolle i discountkædens ekspansion i USA.

Men direktørstolen får ikke lov til at stå ledig. Lidl Danmark har allerede en afløser på hånden i form af den 38-årige Jens Stratmann, som kommer direkte fra en stilling som salgsdirektør i sydtyskland, hvor han havde ansvar for cirka 1.400 butikker og 34.000 medarbejdere.

- Jens Stratmann er den helt rigtige til at stå i spidsen for Lidl Danmark. Med sin store erfaring indenfor salg og ledelse på vores største marked, det europæiske, er Lidl og vores 3.300 danske medarbejdere i rigtig gode hænder, siger Dirk Fust i en pressemeddelelse.

Lang karriere i Lidl

Ligesom den afgående adm. direktør har Jens Stratmann en lang karriere i Lidl bag sig. Første arbejdsdag i discountkæden var helt tilbage i 2004.

I Danmark bliver en omfattende modernisering af alle kædens 133 butikker og opførelsen af et nyt domicil i Aarhus blandt de store opgaver.

- Jeg har stor respekt for de resultater, medarbejderne i Lidl Danmark har skabt de sidste mange år, og jeg glæder mig meget til at videreføre dem, siger Jens Stratmann og fortsætter:

- Lidl er rigtig godt på vej til at blive danskernes førstevalg, og det er min klare ambition at fortsætte og udvikle strategien med et stort fokus på kvalitet i både service, butikker og produkter fremadrettet.

LÆS OGSÅ: Ung profil bliver HR-direktør: Lidl skal holde på talenterne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD