Lone Rasmussen, Dansk Erhverv

Lone Rasmussen er markedschef og koordinerer det forbrugerpolitiske arbejde i Dansk Erhverv og er desuden ansvarlig for de overordnede politiske sager på forbrugerområdet.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. Organisationen repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Læs flere indlæg fra denne blogger”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Torsdag den 2 september 2021 kl. 13:50Forbrugerne efterspørger i stigende grad grønne og klimavenlige produkter og services og derfor bruges budskaber som grøn”, ”klimaneutral” og ’bæredygtig’ i mange virksomheders markedsføring. Men man skal som virksomhed, være opmærksom på, at man ikke bruger begreberne forkert.
Før sommer anmeldte Forbrugerrådet Tænk fem netbutikker for at bryde markedsføringsloven, da Rådet vurderer, at netbutikkerne overdriver, hvor bæredygtige de markedsførte produkter i virkeligheden er.
Det samme gjaldt Danish Crowns kampagne ”klimakontrolleret gris”, som blev anmeldt til Forbrugerombudsmanden af Greenpeace, der mener, at det er problematisk, at kødet kaldes klimakontrolleret og at der påsættes en mærkningsordning, der ligner en officiel ordning.
Greenwashing og krav om dokumentation
Sagerne viser med al tydelighed, at virksomheder skal være meget opmærksomme på, hvilke ord de bruger i markedsføringen. Hvis man kalder sit produkt ”klimavenligt” eller ”grønt”, skal man efter markedsføringsloven kunne dokumentere, at det faktisk er rigtigt.
Hvis markedsføringen ikke er troværdig, er det ”greenwashing” og der er lige nu stor fokus på at gribe ind overfor greenwashing. Det er godt – men det er mindst lige så vigtigt, at hjælpe virksomhederne med hvordan de kan gøre det rigtigt. Ellers risikeres det, at frygten for at blive beskyldt for ”greenwashing” afskrækker de virksomheder, som rent faktisk gør en ekstra indsats for at sikre, at deres produkter er miljøvenlige, fra at markedsføre dem. Det er skidt, for kan de ikke markedsføre deres ”grønne” produkter, skabes den nødvendige efterspørgsel ikke, og det vil hæmme den grønne omstilling, der er så nødvendig.
Vejledningen om grøn markedsføring skal revideres
Derfor er Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring helt afgørende. Men meget er sket siden den blev til i 2011, bl.a. fylder klima langt mere i dag. Lige nu ligger der 25 sager om mulig grøn vildledning hos Forbrugerombudsmanden, hvilket tyder på, at det for mange virksomheder kan være vanskeligt at gennemskue reglerne og derfor kommer de til at bryde markedsføringsloven.
Hvor svært det kan være, så man i forbindelse med sagerne om Danish Crowns kampagne, som Forbrugerrådets Tænk anmeldte. Her udtalte Forbrugerombudsmanden i et interview til Børsen:
“Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt. Det forudsætter, at ens produkt opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres i fare,” med henvisning til Brundtlands definition fra slut 80'erne.”
Dansk Erhverv var dybt involveret i tilblivelsen af den oprindelige vejledning om grøn markedsføring i 2011 og vi har opfordret til at få den revideret, så den tager højde for de ting, der er kommet til de sidste 10 år, herunder klima.
Forbrugerne er nøglen i den grønne omstilling
Jeg er af den overbevisning, at det er forbrugernes efterspørgslen efter grønne og klimavenlige produkter, der skal drive den grønne omstille. Vækst og grøn omstilling er hinandens forudsætninger og det er forbrugerne, der er nøglen. Men hvis virksomheder ikke kan markedsføre deres produkter som et reelt miljørigtigt alternativ til det konventionelle forbrug bremses den grønne omstilling.
Samtidig er det vigtigt, at Forbrugerombudsmanden har ressourcer til at behandle flere sager, så grænsen for, hvornår markedsføringsloven overtrædes bliver mere tydelig. Svækkes tilliden til grøn markedsføring, mister forbrugerne interessen, og den grønne udvikling vil tabe fart.
Det forudsætter naturligvis, at virksomhederne er i stand til at dokumentere, at produkterne overholder kravene til at må kaldes grønne eller klimavenlige.
Men det er afgørende for den grønne omstilling, at danske virksomheder bliver ved med at sætte ambitiøse mål og kommunikerer resultaterne til forbrugerne uden at frygte for at blive centrum for en shitstorm.
LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops