Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager"

- Andreas Hastrup Clemmesen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Andreas Hastrup Clemmesen, Dansk Erhverv



Andreas Hastrup Clemmensen er politisk konsulent i Dansk Erhverv og arbejder bl.a. med detailsektorens plastpartnerskab.

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. Organisationen repræsenterer 18.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Læs flere indlæg fra denne blogger

Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager

Tirsdag den 8 marts 2022 kl. 11:13

Sektorsamarbejdet om plastreduktion i detailbranchen har udviklet en ny designguide for plastemballager, der vil sætte standarden for cirkularitet i plastemballager. Dermed viser detailsektoren handlekraft, og at de går forrest i den grønne omstilling.

Der stilles stadig flere krav til emballager, og fremtidens lovgivning placerer ansvaret for emballagerne direkte hos producenterne. Fra 2025 introduceres producentansvaret for emballager. Det betyder, at alle virksomheder kommer til at betale for affaldsbehandlingen af deres markedsførte emballager. De miljøvenlige emballager kommer dog til at slippe billigere, så der er potentielt mange penge at spare, hvis man som virksomhed omstiller sig til det fremtidige producentansvar for emballager. Plast er en af de mest udfordrende emballagetyper ift. genanvendelse, og derfor bliver det økonomiske incitament til at arbejde med det også mærkbart i producentansvaret.

Derfor koordinerer Dansk Erhverv et samarbejde mellem detailsektoren og Miljøministeriet om plast. Hele værdikæden har vist stor interesse i samarbejdet, og både emballageproducenter, detailhandlen og genindvindingsindustrien er med.

Ny designguide viser vejen for miljøvenlige emballager

Sektorsamarbejdet om plast i detailsektoren har heldigvis allerede vist sig værdifuldt. Som en direkte udløber af sektorsamarbejdet er der udviklet og præsenteret Detailsektorens designguide for plastemballage, som indeholder 12 generelle designprincipper, der sætter standarden for cirkularitet i plastemballager. Guiden indeholder derudover mere specifikke anbefalinger for hhv. fødevare-, ikke-fødevare- og transportemballager, da der for disse tre typer af emballager gælder forskellige lovkrav.

Guiden er et praktisk redskab, som virksomheder kan anvende til at komme på forkant med de designkrav, der belønnes i det kommende producentansvar. Designguiden skal gøre dig klogere på plastdagsordenen og fungere som en samtalevejleder for både store og små virksomheder: Et af de vigtigste formål med guiden er at skabe et fælles sprog og referenceramme i hele værdikæden.

Kom med på vognen – inden det er for sent

Om bare tre år kan det blive en dyr fornøjelse, hvis virksomheder ikke tænker bæredygtighed ind i de emballager, som de markedsfører. Derfor gælder det for alle virksomheder om at komme på forkant, og allerede nu at overveje om man kan bruge emballager på en smartere og mere bæredygtig måde. Heldigvis er sektoren, som et hele, allerede godt i gang. Sektorsamarbejdet om plast viser, at detailsektoren tager udfordringerne alvorligt og tager ansvar for at der markedsføres mere bæredygtige emballager.

Detailsektoren har en unik position, hvor sektoren gennem sin direkte kontakt til forbrugerne kan skabe reelle adfærdsændringer til gavn for klimaet og miljøet. Der er dog brug for, at flere virksomheder kommer med på vognen, og her er den nye designguide et godt og praktisk redskab til, at alle virksomheder på tværs af værdikæderne indtænker bæredygtige emballager og kommer på forkant med de kommende lovkrav fra 2025.

Anbefalingerne fra designguiden:

  1. Anvend monomaterialer.
  2. Emballagen skal nemt kunne adskilles, så materialerne kan sorteres i rene fraktioner.
  3. Begræns anvendelsen af plast til typerne til PET, PE og PP.
  4. Begræns brugen af print og indfarvning på emballagen.
  5. Når der anvendes etiket på en emballage, skal det sikres, at materialevalg og lim ikke forhindrer genanvendelsen.
  6. Udform emballagen, så det er nemt for forbrugeren at tømme emballagen for indhold.
  7. Vejled forbrugeren i, hvordan emballagen adskilles og sorteres til genanvendelse eller afleveres til genbrug.
  8. Emballagen skal være fremstillet af genanvendt materiale hvor muligt.
  9. Undgå at bruge et genanvendt materiale af højere kvalitet, end produktet kræver.
  10. Undgå problematisk kemi i emballagen.
  11. Ved brug af biobaseret plast skal man overveje en række faktorer, såsom brug af landbrugsjord, CO2-aftryk, pesticider og vandforbrug.
  12. Bionedbrydelig plast bør undgås i emballager.

Ønsker din virksomhed at blive medlem, så har Miljøministeriet oprettet en tilmeldingsportal, hvor man kan tilmelde sig samarbejdet på følgende link: Sektorsamarbejdet for Detail om plastik (plastikviden.dk) Her underskriver man samarbejdsaftalen, hvor man forpligter sig til at arbejde med de beskrevne mål. Som medlem skal man på sigt indrapportere én gang årligt, hvordan man arbejder med resultaterne fra samarbejdet.

Du kan også læse mere om Sektorsamarbejdet om plastreduktion i detailbranchen på Dansk Erhvervs hjemmeside: Plastsamarbejde i detail (danskerhverv.dk).



Del dette indlæg:









Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD