Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Forstå hvorfor folk bruger adblocking – og lær af det!"

- Bjarke Bekhøj, Compell
Læs bloggen her

Topchefen for Løgismose Meyers mister jobbet

Foto: Meyers Bageri



Tirsdag den 18 september 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen - 0

Resultaterne har ikke været gode nok. Derfor må topchefen hos Løgismose Meyers forlade sin post efter to år.

Tørk Furhauge er færdig som administrerende direktør for Løgismose Meyers. Det skriver fødevarekoncernen i en pressemeddelelse. 

Løgismose Meyers har et væld af aktiviteter. Blandt andet restaurations- og kantinedrift, levering af mejeriprodukter til Netto, en bagerkæde og to større københavnske butikker.

Bestyrelsen takker Tørk Furhauge for indsatsen gennem to år og kalder ham en vigtig drivkraft i udviklingen af en fælles struktur. Løgismose og Meyers fusionerede i 2014.

Men resultaterne har ikke været gode nok, lyder bestyrelsens forklaring. 

- Bestyrelsen har iværksat en proces for at finde en ny administrerende direktør, som kan realisere det fulde potentiale i virksomheden og dens brands, samt eksekvere på virksomhedens vækststrategi, siger bestyrelsesformand Per Harkjær i pressemeddelelsen.

- Løgismose Meyers er en enestående virksomhed, som har et kæmpe potentiale. I bestyrelsen ser vi frem til at kunne præsentere den person, som skal være med til at udleve de ambitioner vi har på virksomhedens vegne, fortsætter han.

I årsrapporten for 2017 bliver en omsætning på lige over 1 milliard kroner lagt frem. Det er nogenlunde på niveau med de foregående to år. Samtidig vokser underskuddet en anelse til minus 42,1 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Bagerkæde lukker butikker efter fejlslagen satsning



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD