Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"BUTIKSDØD"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

To banker redder Dankortet

Foto: Nets presse



Mandag den 4 februar 2019 kl. 06:00 - Kilde: DR - 0

En ny aftale med to af landets helt store banker giver nyt liv til det velkendte Visa/Dankort, som Jyske Bank ellers har droppet.

Kunder i Danske Bank og Nordea kan fortsat få et kombineret Visa/Dankort, skriver DR.

Danske Bank har indgået en aftale med Nets, der gælder fra udgangen af 2019 og fem år frem. Hos Nordea er der tale om en tilkendegivelse af støtte.

- Det vigtigste for os er, at vores kunder kan betale nemt, sikkert og billigt, siger Jesper Nielsen, direktør i Danske Bank, ifølge DR.

- Og med denne aftale tager vi derudover et fælles ansvar for at samarbejde om at videreudvikle den danske betalingsinfrastruktur til gavn for danske forbrugere og erhvervsdrivende, fortsætter han.

Tidligere i år droppede Jyske Bank det kombinerede Visa/Dankort og splittede det op i to kort. Det har fået eksperter, politikere og stemmer fra detailhandlen til at udtrykke bekymring for betalingskortets fremtid.

Købmænd bakker op

Hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmand vender man tommelfingeren op.

- Der er al mulig grund til at rose Danske Bank for at medvirke til en fremtidssikring af Dankortet, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen i en pressemeddelelse

Han kalder Dankortet for det billigste betalingskort for detailhandlen og dermed også for forbrugerne.

- Vi har en meget stor interesse i at sikre forbrugerne et attraktivt Dankort og holde omkostningerne nede. Derfor er aftalen et skridt i den rigtige retning, siger Claus Bøgelund Nielsen.

LÆS OGSÅ: Måling vakte opsigt: Nu dropper Nets sine månedlige opdateringer

Læs hele artiklen på DR


Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD