Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Forstå hvorfor folk bruger adblocking – og lær af det!"

- Bjarke Bekhøj, Compell
Læs bloggen her

Storcenter retter ind efter klager - og får lille shitstorm retur

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 12 februar 2019 kl. 10:37 - Kilde: TV2 Lorry - 0

Kunder brød sig ikke om en Michael Jackson-figur, så derfor valgte storcenter at tage affære. Men det giver klager fra ny kant.

Rødovre Centrum har fjernet den afdøde popstjerne Michael Jackson fra en aktuel udstilling af voksfigurer. Det sker efter omkring 15 henvendelser fra forargede kunder, skriver TV2 Lorry.

- I sidste uge blev vi kontaktet af et medie, som gjorde os opmærksom på, at figuren kunne være kontroversiel. Og efterfølgende fik vi så en hel del henvendelser fra kunder, der synes, den var problematisk, siger Rødovre Centrums marketingdirektør, Charlotte Andersen, til TV2 Lorry.

Hun understreger, at man er bange for “støde” storcenterets kunder.

Anklager om pædofili har gennem flere år hængt ved Michael Jackson. Senest har filmen "Leaving Neverland" givet taletid til to mænd, der hævder at være blevet misbrugt af popstjernen som børn.

Tilbage i 2005 blev Michael Jackson frikendt i en sag om pædofili.

Beslutning giver nye klager

Som bekendt er det svært at gøre alle tilfredse. Da Rødovre Centrum valgte at lytte til klagerne, åbnede de bare en flanke for kritik den anden vej.

Facebook skabte beslutningen en lille shitstorm, hvor brugere blandt andet kalder storcenteret for krænkelsesforskrækkede. Samme budskab har Christian Borrisholt Steen, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

- Når nogle giver efter på små krænkelser, ender det med at fjerne opmærksomheden fra mere alvorlige problemer, siger han ifølge avisen og fortsætter:

- Desværre er mange virksomheder tilsyneladende bange for at træde nogle over tæerne.

LÆS OGSÅ: Uheldsramt center står til at få kæmpe udvidelse

Læs hele artiklen på TV2 Lorry


Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD