Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Forstå hvorfor folk bruger adblocking – og lær af det!"

- Bjarke Bekhøj, Compell
Læs bloggen her

Skokæde i vild kampagne: Had os!





Fredag den 23 februar 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen - 0

Had er temaet for en ny kampagnevideo fra stor skokæde. Det giver flere positive reaktioner på Facebook.

I en ny kampagnevideo fra skokæden Bianco siger en robot udstyret med kunstig intelligens, at had er den største trend i 2018.

- Had kvinder. Had mænd. Had børn. Had din nabo, han hader allerede dig. Had broccoli. Had de fattige. Had de rige.

Sådan lyder starten på en lang tirade om had, som robotten fremfører med monoton stemme gennem det meste af videoen. Den sidste sætning lyder noget overraskende: Had Bianco.

I et interview til mediet Bureaubiz forklarer Karina Stokholm - head of retail hos Bianco - om hensigten med den kontroversielle video.

- Det primære formål med kampagnen er i høj grad at skabe awareness ved at sætte fokus på et yderst aktuelt emne i nutidens samfund. Selvom vi lever af at sælge sko, mener vi ikke, at det fratager os retten til at tale om vigtige emner i samfundet – som sagt har vi en mening om andet end blot mode, siger hun til Bureaubiz

- Derfor handler kampagnen om en tendens i nutidens samfund, som vi alle sammen er en del af og spiller en rolle i – også selvom man er et sko-brand. Vores håb er, at kampagnen fremhæver det absurde i, hvor omfattende had-problemet er blevet, og forhåbentlig kan det skabe en form for modreaktion eller i det mindste lidt større eftertanke, fortsætter hun.

Shitstorm udebliver - indtil videre

Torsdag eftermiddag havde videoen fået over 740.000 visninger og over tusind delinger på Biancos Facebookside. Trods den kontroversielle form er mange af reaktionerne i kommentarfeltet positive.

- Elsker den her reklame, så modigt at sætte ord på, hvad der egentlig sker... jeg håber flere følger jeres spor, så vi måske stopper op og vender kursen, lyder en typisk kommentar fra en kvindelig bruger.

For et år siden fik Bianco en del kritik for kampagnen “Women need more,” som mange forbrugere fandt sexistisk. Men denne gang ser kampagnen ud til at falde i bedre jord - indtil videre, i hvert fald.

LÆS OGSÅ: Bianco-reklame om ligestilling vækker forargelse



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD