Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Regering afskaffer fedt- og sukkerafgifter

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 12 november 2012 kl. 10:46 af: Simone Hansen

Dagligvarekæder lover billigere smør og pølser efter, at regeringen sammen med Enhedslisten har fjernet fedt- og sukkerafgifterne.

Hverken erhvervslivet eller forbrugerne var særlig vilde med sukker- og fedtafgifterne på madvarer, som både den tidligere blå og nuværende røde regering indførte. Den fik blandt andet kritik for at ikke at virke og for at øge grænsehandlen, og efter en hård medfart har regeringen og Enhedslisten valgt at sløjfe afgifterne i forbindelse med den nye finanslov. 

Billigere fødevarer

Den nyhed er blevet glædeligt modtaget af de danske dagligvarekæder, der lover at prisen på pølser, smør, slik og andre sukker- og fedtholdige vare, nu vil blive sat ned. 

- Vi satte priserne op i forholdet ét til ét, da afgifterne kom, og vi sætter priserne ned ét til ét, når afgifterne bliver afskaffet, siger informationsdirektør hos Coop Jens Juul Nielsen til 24timer. 

Det samme svar får man hos Dansk Supermarked. 

- Når sukker- og fedtafgifterne bliver afskaffet, så bliver priserne sat ned i Salling, Netto, Føtex og Bilka, lover kommunikationsdirektør hos Dansk Supermarked Finn Lund Andersen over for 24timer.

Begge supermarkedskæder lover at prisen bliver sat ned efter nytår, hvor afgifterne fjernes. 

EU-klagesager droppes

Nogle af de erhverv, der blev ekstra hårdt ramt af afgifterne, valgte for nyligt at klage over afgifterne til EU-domstolen. Der var tale om slagtere og margarineproducenter, der beskyldte fedtafgiften for at være ulovlig statsstøtte. 

LÆS OGSÅ: EU-retssag om fedtafgift kan være på vej

Men allerede i lørdags udsendte de Danske Slagtermestre en pressemeddelse, hvor de meddelte, at de indstiller sagen, skriver Avisen.dk

'Fedtafgift, det mest udskældte, vi længe har haft.'  

Afgifterne var ellers tænkt som et tiltag til at få danskerne til at købe færre usunde fødevare, men mødte for hård modstand erkender fødevareminister Mette Gjerskov (S). 

- Fedtafgiften er noget af det mest udskældte, vi længe har haft. Så nu må vi prøve at få gjort noget ved folkesundheden på en anden måde, siger hun til epn.dk.


 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD