Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Plan for genåbning skuffer detailvirksomheder

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 8 april 2020 kl. 11:45 - Kilde: Børsen

Topchefen i Søstrene Grene havde håbet på et lidt højere tempo i genåbningen af samfundet. Han er ikke alene.

Flere detailvirksomheder havde håbet på mere, da regeringen fremlagde sin plan for genåbningen af det danske samfund. Det skriver Børsen.

- Jeg tror, vi alle sad med en forventning om, at der ville blive åbnet mere op, og der ville ske noget uge for uge, siger Mikkel Grene til avisen. Han er administrerende direktør i Søstrene Grene.

- Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er rigtigt at gøre, men jeg tror, der er rigtig mange, der sidder med følelsen af, at det går meget langsomt, og at det lægger enormt meget pres på erhvervslivet, fortsætter han.

I Børsen giver topcheferne for Restaurant Flammen, café-kæden Vivaldi og hotelkæden Arp-Hansen Hotel Group udtryk for lignende holdninger.

De fysiske butikker i Søstrene Grene har været lukket ned i en længere periode. For centerbutikkerne har det været efter påbud, mens resten er lukket ned frivilligt.

Valgte den forsigtige mulighed

Forud for pressemødet mandag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen fremlagde første etape af genåbningen, havde regeringen bedt Statens Serum Institut om at regne på tre forskellige scenarier.

Regeringen endte med at tage udgangspunkt i det lille scenarie, skriver flere medier - herunder TV2 og DR.

Først i det mellemste scenarie var der lagt op til, at restauranter, caféer og liberale erhverv som frisører kunne vende tilbage til noget, der minder om normalitet. For storcentre gjaldt det kun i det store scenarie.

- Regeringen valgte at genåbne Danmark på den mest forsigtige facon overhovedet, siger politisk redaktør på TV2, Troels Mylenberg.

- Og det fortæller dermed meget om regeringens tilgang til situationen. Man vil ikke udfordre skæbnen, og vælger den ekstremt forsigtige tilgang. Man må forvente, at den tilgang fortsætter, siger han til TV2.

LÆS OGSÅ: Tvangslukninger: Kalder fuld kompensation for en narresut

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD