Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Digitale kompetencer bliver kun vigtigere for fremtidens detailhandel"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Overskudsgivende modekæde begynder at lukke butikker

Foto: detailfolk.dk



Ball Group

 - Driver Zizzi-butikker i flere lande, hvor der er fokus på kollektioner til kvinder fra størrelse 42. Tøjet er også at finde hos eksterne forhandlere.

- I 2019 skiftede Ball Group ejer. Kapitalfonden Axcel solgte modekoncernen til den tyske kapitalfond Findos.

- I 2016 frasolgte Ball Group alle sine brands på nær Zizzi. Det skete efter en svær periode, hvor bundlinjen var helt nede i minus 41 millioner kroner.

Omsætning
2019: 711.452 mio. kr
2018: 590.712 .
2017: 484.430

Resultat
2019: 21.987 mio. kr.
2018: 23.764
2017: (2.972)

EBITDA
2019: 48.726 mio. kr.
2018: 51.477
2017: 15.806

Kilde: Ball Group ApS, Annual report 2019

Onsdag den 12 august 2020 kl. 09:49 - Kilde: Jydske Vestkysten

En gennemgang af butikkerne fører til flere lukninger i en stor dansk modekæde, som ellers har kørt med pæne overskud.

Allerede inden sommerferien blev planerne om at lukke en række butikker i modekæden Zizzi bragt på banen. Nu bliver de så til virkelighed.

Efter en gennemgang af butiksnetværket lukker seks ud af landets 40 Zizzi-butikker. Det skriver Jydske Vestkysten, som har oplysningen fra Gunn Inger Hansen. Hun er Retail Director i modekoncernen Ball Group, som står bag Zizzi.

Ved en tidligere lejlighed har den administrerende direktør for Ball Group - Kuno Kildetoft - i Børsen luftet muligheden for at lukke hver femte af Zizzi-butikkerne inden årets udgang. I stedet skal der skrues op for satsningen på nettet.

I alt har modekæden omkring 110 butikker fordelt på flere markeder.

Solide nøgletal

Beslutningen om at lukke butikker er ikke blevet taget i slipstrømmen på en krise. Tværtimod.

I årsrapporten for 2019 kan Ball Group præsentere en række solide nøgletal. Toplinjen går fra 590 millioner kroner til 711 millioner, mens bundlinjen nogenlunde holder niveau.

- 2019 var endnu et succesfuldt år for Ball Group, slår ledelsen fast i årsrapporten.

- Gennem en periode på fire år er Ball Group gået fra at være rodfæstet som en traditionel engros- og franchisevirksomheden til at være et selskab med egne butikker, e-handel og engroshandel, skriver ledelsen og fortsætter:

- Virksomheden står med en stærk driftsmodel til fremtiden.

Inden coronakrisen regnede Ball Group med at styrke toplinjen i det indeværende regnskabsår. Men nu er de positive forventninger skudt til hjørne. Ledelsen kan endnu ikke gennemskue krisens fulde konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Tidligere Dagrofa-mand bliver direktør for stor modekæde

Læs hele artiklen på Jydske Vestkysten


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD