Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Content Marketing: Sådan sælger du dit produkt – uden at sælge"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Ny målgruppe: Kvik jubler over udsigt til rekorder

Et Kvik-køkken med ny designlinje anno 2015
Foto: Pressefoto



Fredag den 6 november 2015 kl. 10:47 af: Søren Duran Duus

Selvom regnskabsåret først slutter ved årets udgang, har Kvik allerede så fyldte ordrebøger, at køkkenselskabet glæder sig over nye milepæle. Flere butikker på vej.

Hos Kvik er de første bobler lagt på køl. Ikke bogstaveligt talt, men i overført betydning, eftersom det danske køkkenselskab forventer nye årsrekorder, både på top- og bundlinje.

For selvom regnskabsåret første slutter per 31.12, så konstaterer administrerende direktør Jens-Peter Poulsen, at Kvik slutter regnskabsåret 2015 med at slå salgsrekord, ligesom overskuddet bliver rekordstort.

Således forudser Kvik-topchefen, at det tidligere pressede køkkenselskab i år for første gang nogensinde runder en milliard kroner i omsætning. Det sker i december, vurderer Jens-Peter Poulsen.

- Vi har været ude i butikkerne og lytte til de folk, der sælger vores køkkener – hvad efterspørger kunderne, og hvilke behov har de? Den viden har vi taget med tilbage til fabrikken i Vildbjerg, og det har ført til, at vi har skiftet halvdelen af vores sortiment ud med noget bedre, flottere eller billigere, forklarer Jens-Peter Poulsen i en kommentar til det kommende, flotte årsregnskab.

Kvik A/S-koncernen omsatte i 2014 928 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Ikea i kæmpesatsning på køkkenudstyr

Succes med ny målgruppe

Da Jens-Peter Poulsen for knap tre år siden tiltrådte stillingen som administrerende direktør for Kvik, blev arbejdet med at udarbejde en ny strategi med fokus på vækst i alle butikker søsat. Strategien er nu ifølge Jens-Peter Poulsen eksekveret i tæt dialog med over 100 franchisetagere i 10 lande, hvilket ses på bundlinjen.

Jens-Peter Poulsen forklarer endvidere, at en del af succesen skyldes den markante ændring af Kviks designlinje de seneste halvandet år. Siden Kvik i sommeren 2014 lancerede 'Tinta' - et mere ungt design med nye muligheder for personalisering - har Kvik øget trafikken i deres showrooms med syv procent.

- Målet har været et tilføje nogle nye spændende produkter, der skulle ramme en ny målgruppe. Og det må man sige er lykkedes, konstaterer Kviks topchef.

LÆS OGSÅ: Kvik lider under dårlige franchisetagere

25 nye butikker på vej

Kvik er bygget op efter franchising-koncept, og milliarden styrker alle led af forretningen. Således forventes den gennemsnitlige franchisetager i Kvik nu at øge fortjenesten med 20 procent i 2015 ovenpå en stigning på 50 procent i 2014 – og det får endnu flere chancen for fremover, fremhæver Jens-Peter Poulsen.

Kvik har nemlig en ambition om at åbne yderligere 25 nye butikker i Norge, Sverige og Holland de næste tre år. Især Holland er et interessant marked for Kvik, hvor væksten har været næsten 50 procent det seneste år, oplyser Kviks topchef.

LÆS OGSÅ: Stort køkkenfirma politianmelder falsk Facebook-side



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD