Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ny app skal skabe kundeloyalitet på mobilen

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 2 juli 2013 kl. 11:15 af: Freja Thorbech

Med en ny app designet til netop deres butik kan detailhandlende lave loyalitetskoncepter direkte på mobiltelefonen.

De fleste har den altid med sig. Mobiltelefonen. Flere og flere danskere får en smartphone, og det kan være en fordel at fange dem lige netop på telefonen.

Det har den lille jyske virksomhed Apps4all forsøgt at udnytte ved at udvikle app, der blandt andet giver de detailhandlende mulighed for at lave loyalitetskoncepter direkte på mobiltelefonen med deres egen app.

- Mange af de ting, butikkerne gør, virker. Udfordringen er, at det er den forkerte platform, de gør det på. Folk under 35 læser ikke aviser i samme grad som tidligere, de har bevæget sig over på den mobile platform, forklarer Poul Bak Pedersen, der er CEO i Apps4all.

Og det er her, Poul Bak Pedersen mener, at Apps4all kan hjælpe de danske detailhandlende.

LÆS OGSÅ: Detailbranchen kan spare penge med ny app

- Detailforretningerne har manglet et redskab til at nå deres kunder på mobilen. Vi har taget udgangspunkt i det, butikkerne allerede gør og gjort det mobilt, siger han til detailfolk.dk.

Poul Bak Pedersen er selv detailuddannet i Fona og kender derfor mange af de virkemidler og udfordringer, som detailbranchen står overfor, og det er netop nogle af de aspekter, som Apps4all har forsøgt at integrere i deres apps.

Tre typer af loyalitetskoncepter på mobilen

Apps4all arbejder i deres app med flere typer af loyalitetskoncepter på mobilen, som alle er set før i en anden form.

Det første er, hvad man kan kalde det klassiske stempelkort i digital form. Her kan kunderne få et klip på mobilen, hver gang de handler. Det kan i sidste ende udløse eksempelvis en rabat, når en kunde har handlet et vist antal gange.

- Mange har 10 klippekort liggende med et enkelt klip på hver, fordi man glemmer at få dem med sig, men mobilen har man altid på sig, forklarer Poul Bak Pedersen.

Derudover har Apps4all også taget udgangspunkt i unges adfærd på de sociale medier. Derfor har firmaet også udviklet en funktion, der tjekker kunderne ind på Facebook og som belønner x antal indtjekninger med en rabatkupon.

- Det betyder, at din forretning eksponeres, hver gang der tjekkes ind. Det er en uhyggelig billig måde at markedsføre sig selv på og utroligt billigt i forhold til den markedsføring, virksomhederne ellers bruger mange penge på, siger Poul Bak Pedersen.

App4all har også udviklet en funktion, der erstatter den klassiske klip-ud-og-tag-med kupon med en QR-kode, som kunden kan scanne og have med sig på mobilen. Og så er der også mulighed for at lave en digital kundeklub, hvor kunden får et login og kan opsamle point på mobilen, hver gang der handles.

Målrettet markedsføring

Poul Bak Pedersen understreger, at det også er muligt at kombinere de forskellige typer af loyalitetskoncepter. Derudover lægger han vægt på, at butikkernes app giver dem mulighed for at sende push-beskeder til en kunde. Systemet er CMS-baseret, så butikken selv kan opdatere deres app med relevante tilbud, kateloger og lignende.

- På den måde får butikkerne selv magt over, hvornår markedsføringen ses, og det er en meget målrettet form for markedsføring, da dem der har hentet butikkens app oftest er interesseret i at høre, hvad lige netop den butik har at sige, forklarer direktøren.

Han lægger vægt på, at det både er store og små butikker, der har mulighed for at få deres egen app.

- Vi ligger på et leje, så alle kan være med en oprettelsespris på 10.000 kroner og et månedligt abonnement på 500 kroner, siger Poul Bak Pedersen til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Ny retail app er et hit hos forbrugerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD