Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Næsten alle kvinder er med i en fordelsklub

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 13 december 2019 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Langt de fleste danske forbrugere er med i en eller flere fordelsklubber. Det gælder især kvinderne, viser tal fra FDIH.

Godt ni ud af ti kvindelige forbrugere (92 procent) er medlemmer af en fordelsklub, mens 58 procent er medlemmer af mindst fire.

Hos mændene er tallene lidt lavere - niveauet ligger på henholdsvis 74 procent og 29 procent, viser tal fra FDIH - Foreningen for Dansk Internethandel.

Men selvom tallene tyder på, at vi har at gøre med et populært koncept, så er det ikke altid tilfældet. 35 procent af forbrugerne oplever “en lav” eller “meget lav” værdi af medlemskabet, mens 39 procent svarer “hverken/eller.”

Det tyder på spild af en masse potentiale, mener Andreas Dirksen. Han har stået bag flere fordelsklubber.

- Både for kunder og virksomhed er der et kæmpe potentiale i fordelsklubber. Kunderne kan – som navnet antyder – få en masse fordele, mens virksomheden kan sikre loyale kunder og samtidig få en masse værdifuld data, som kan bruges til at udvikle forretningen, siger han på FDIH’s hjemmeside.

Særligt må Club Matas tænkes at trække tallene op med sine omkring 1,6 millioner medlemmer. Tidligere har det været fremme, at Matas er lykkedes med at få 80 procent af danske kvinder mellem 18 og 65 år i nettet.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde retailer ignorerer kundedata



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD