Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Forstå hvorfor folk bruger adblocking – og lær af det!"

- Bjarke Bekhøj, Compell
Læs bloggen her

Nærkøb får en makeover på nettet





Fredag den 15 marts 2019 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen - 0

Conveniencekæden med over 300 butikker lancerer ny hjemmeside og satser på at blive mere synlige online.

I de senere år har Nærkøb gennemgået en transformation, og nu er turen så kommet til at skrue op for satsningen på nettet, hvor conveniencekæden forsøger at blive mere synlig.

Det sker blandt andet ved at sende en ny hjemmeside på gaden, skriver Nærkøb i en pressemeddelelse.

- Typisk ligger Nærkøb-butikkerne i tætbefolkede områder, på campingpladser og i mindre landsbyer, hvor de store discountkæder ikke ser et forretningsben, siger kædedirektør Jens O. Bylling Jensen.

- Butikssammensætningen gør, at der er forskellige krav til udbuddet af varer og ydelser, siger han og fortsætter:

- Derfor er det også nødvendigt, at tilgangen til information er ubesværet for vores kunder. Hvor de kan søge information omkring deres lokale butik, hvilke services er mulige, og er der nogle spændende og aktuelle tilbud.

Nemmere for medlemmerne

Satsningen skal ikke kun gøre livet nemmere for kunderne. Den inkluderer også en brugerplatform for de mange medlemsbutikker over hele landet.

Platformen skal gøre informationer om eksempelvis koncepter og leverandøraftaler let tilgængelige.

- Vi er fire mand på kædekontoret til at servicere over 310 butikker. Det stiller store krav til, at generelle konceptinformationer, nyhedsbreve, skilteprogrammer, leverandøraftaler osv. kan tilgås af den enkelte butik uden besvær. Det er siden med til at løse, siger Jens O. Bylling Jensen

- Når potentielle kædemedlemmer søger information omkring Nærkøb, er det vigtigt, de får et indtryk af professionalisme. Det mener vi, at vi imødekommer med den nye online-platform, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Supermarkedernes tobaks-bøn truer kioskerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD