Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Netsupermarked sender elbiler på gaden - topchefen tror på droner

Stefan Plenge (tv), adm. direktør i Nemlig.com, og Ib Jakobsen, direktør i Volkswagen Erhvervsbiler.




Fredag den 21 juni 2019 kl. 09:20 af: Kristian Holgersen - 0

For første gang indfører netsupermarked el-dreven levering. Men direktøren taler allerede om droner.

I dag fredag ruller den første eldrevne varevogn ud på sin rute for at levere varer fra netsupermarkedet Nemlig.com.

Det er meningen, at al levering inden for en kortere årrække skal være klimaneutral. Men i første omgang gælder det om at nå op på 20 eldrevne varevogne i løbet af det næste år, skriver Nemlig.com i en pressemeddelelse.

- Med introduktionen af eldrevne varevogne påbegynder vi rejsen hen imod en 100 procent klimavenlig levering af dagligvarer til vores kunder, siger Stefan Plenge, administrerende direktør og stifter.

- Initiativet understøtter samtidig målsætningen om at blive Danmarks mest bæredygtige supermarked, fortsætter han.

De nye eldrevne varevogne vil i første omgang kun få tildelt ruter i København grundet deres kortere rækkevidde. Et samarbejde med Volkswagen Erhvervsbiler og flere af de selvstændige vognmænd, der bringer varerne ud til Nemlig.coms kunder, gør initiativet muligt.

Næste stop: fremtiden

Men elbiler kører trods alt bare på vejen ligesom helt almindelige biler.

Stefan Plenge er “fuldstændig overbevist” om, at udbringning af dagligvarer kommer til at ske ved hjælp af droner. Inden for ti år bliver den løsning taget i brug, lyder hans vurdering i et interview til Børsen.

Selvom Nemlig.com ikke har de samme muskler som eksempelvis Amazon, så forsøger man at være på forkant med udviklingen.

- Vi følger udviklingen tæt og har derfor i efteråret 2018 oprettet en innovationsafdeling, hvor der i dag sidder seks mennesker, siger han til Børsen og fortsætter:

- Deres opgave er blandt andet at sikre, at vi ved, hvor udviklingen er på vej hen, og på sigt skal de teste nogle ting af med samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: Svær start for måltidskasserne hos dansk netsupermarked



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD