Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Nemlig.com i endnu et angreb på Netto

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 7 april 2014 kl. 10:12 af: Freja Thorbech

Det fremadstormende onlinesupermarked har haft stor succes med at matche Nettos priser, og nu tages endnu et tiltag i brug.

Nu udvider nemlig.com sit faste discountsortiment.

I efteråret indledte det fremadstormende onlinesupermarked en aggressiv prisstrategi, hvor nemlig.com matchede Nettos priser på en række dagligvarer.

LÆS OGSÅ: Online supermarked indleder discount-krig

Nu vil netsupermarkedet også matche antallet af varer, der sælges til discountpriser hos Netto.

I Netto udgøres det faste discountsortiment ifølge nemlig.com af 1800 varer, og det matcher netsupermarkedet nu også.

- I dag ønsker ingen at betale for meget for deres basisvarer. Derfor valgte vi i efteråret at indføre dagligvarer til discountpriser, og efterspørgslen fra kunderne har været så stor, at vi løbende har udvidet sortimentet. I dag kan vi så løfte sløret for, at vi nu har lige så mange varer i vores faste discountsortiment, som Netto har i deres faste sortiment. Derudover prismatcher vi de 1800 varer i vores discountsortiment mod Nettos priser netop for at sikre, at kunden ikke betaler for meget, siger adm. direktør hos nemlig.com, Stefan Plenge, i en udtalelse.

Stor vækst på kort tid

Onlinesupermarkedet indledte i oktober en aggressiv prisstrategi, hvor mere end 1.600 produkter blev prismatchet med varer i Netto. Det har nu på rekordtid resulteret i en markant kundefremgangen og stigende omsætning. Nemlig.com har på under fem måneder skabt en vækst på 80 procent mod en forventet vækst på 50 procent over 12 måneder.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com tiltrækker kunder med discountpriser

- Danskerne har virkelig taget online dagligvarehandel til sig, og vi er utrolig glade for den store vækst, vi har oplevet især det seneste halvår, siger Stefan Plenge og løfter samtidig sløret for, hvad fremtiden skal byde på.

- Vores nye mål er, at nemlig.com skal vækste 150 procent i regnskabsåret 2013/2014, siger han.

Nemlig.com åbnede i august 2010 og er i dag Danmarks største online supermarked med over 300 ansatte og en omsætning på et trecifret millionbeløb. Ud over discountvarerne har nemlig.com også et stort udvalg af delikatessevarer og samarbejder med blandt andre Cofoco og Meyers.For nyligt købte Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen halvdelen af det fremadstormende netsupermarked.

LÆS OGSÅ: Modemilliardær køber halvdelen af nemlig.com
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD