Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Matas opdaterer tilbudsavisen på nettet

Foto: Matas



Torsdag den 25 juni 2020 kl. 10:44 af: Redaktionen

Fra i dag møder Matas-kunderne på nettet en ny type tilbudsavis. Den er et vigtigt markedsføringsredskab, siger den ansvarlige chef.

Matas fortsætter med at opruste på nettet og har nu givet den digitale tilbudsavis et løft.

Med ny software er det målet at gøre tilbudsavisen på kædens egen hjemmeside og i appen eTilbudsavis mere responsiv, så indholdet bliver mere relevant for den enkelte kunde.

- Avisen er et vigtigt markedsføringsredskab for os; den konverterer, og det er én af de platforme, hvor kunderne virkelig engagerer sig med vores indhold, siger Rikke Søgaard i en pressemeddelelse. Hun er Head of Brand & Content i Matas.

- Med den nye Incito-løsning kan vi udvikle formatet og komme tættere på kunderne, fortsætter hun.

Incito er udviklet af tech-virksomheden Tjek, der også står bag appen eTilbudsavis. Ifølge medstifter og CTO, Morten Bo Rønsholdt, får Matas muligheder for at gøre tilbudsavisen mere levende.

- Matas’ løsning kommer til at give kunderne en rigtig god brugeroplevelse, uafhængigt af hvilken platform, de benytter, og de vil også hurtigt opleve en avis, der føles mere relevant, siger han og fortsætter:

- Matas kan endda kombinere de traditionelle visninger af tilbud med videoklip og animationer, og det vil gøre tilbudsavisen mere levende.

LÆS OGSÅ: Matas: Coronakrisen skræller millioner af indtjeningen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD