Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Lukker fordelsklub: Vil skabe gode oplevelser for alle

Foto: Københavns Lufthavn



Onsdag den 15 januar 2020 kl. 10:50 af: Kristian Holgersen

Efter godt otte år har Københavns Lufthavn valgt at lukke sin kundeklub ned, hvor en lang række butikker og spisesteder var med.

Snart er det slut med at få rabatter i Københavns Lufthavn, hvor fordelsklubben - CPH Advantage - bliver lukket ned.

Allerede fra december har det ikke været muligt at optjene nye point - men medlemmerne kan stadig bruge deres gamle beholdning til at få rabat i en lang række af lufthavnens butikker og spisesteder nogle måneder endnu.

- Vi ønsker i Københavns Lufthavn at skabe gode oplevelser for alle, der skal ud at rejse, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

- For at brede denne indsats ud til flest muligt, har vi besluttet at lukke vores fordelsklub CPH Advantage den 31. maj 2020 og vil i stedet arbejde på at skabe endnu mere relevant information og tilbud til alle, der skal rejse.

CPH Advantage startede op i 2011 og opnåede hurtigt over 200.000 medlemmer ifølge oplysninger fra Dansk Markedsføring.

Næsten 50 butikker og spisesteder er med i ordningen - herunder kendte brands som Marc Jacobs, Saint Tropez, Royal Copenhagen og 7-Eleven.

Ekspert: En svær beslutning

Flere burde tage ved lære af Københavns Lufthavns beslutning. Der er nemlig fordelsklubber på markedet, som ikke tilfører nok værdi til virksomheden, lyder analysen fra en ekspert i Bureaubiz.

- Stor respekt til Københavns Lufthavn for at træffe beslutningen, for den er ikke let. Hvis der er for få medlemmer, der benytter sig af tilbuddene i en klub, så er der sund fornuft i at lukke den, siger Tomas Gorrissen til Bureaubiz. Han er partner i Responsive, som rådgiver om fordelsklubber.

- Men når man først har en kundeklub, så er den svær at komme af med. Selvom kunderne ikke har benyttet sig af tilbuddene, så vil de stadig opfatte det, som om noget bliver taget fra dem. Derfor kræver det mod at lukke klubben, fortsætter han.

Medlemmer af CPH Advantage kan også vælge at få udbetalt sine points i kontanter, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Elgiganten opruster med kundeklub



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD