Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Lingerikædes kampagne giver bagslag på sociale medier

Mere end 20.000 opfordrer i en online-underskriftsindsamling Victoria's Secret til at undskylde for kampagnen "The Perfect 'Body'."
Foto: Victorias Secret



Mandag den 3 november 2014 kl. 10:30 af: Freja Thorbech

Victoria's Secret har sendt en ny reklamekampagne på gaden, der har skabt ramaskrig på de sociale medier.

Victoria's Secret er faldet i unåde på de sociale medier, efter kæden har sendt en ny reklamekampagne for lingerikollektionen 'Body' på gaden.

I reklamen står en række slanke kvinder side om side iklædt Body-kollektionen under overskriften "The Perfect 'Body'." 

Det er faldet mange for brystet, fordi de mener, at reklamen sender et forkert signal. Mere end 20.000 har indtil videre skrevet under på en online-underskriftsindsamling, hvor tre britiske kvinder kræver, at kæden undskylder for kampagnen.

- Vi vil have Victoria's Secret til at ændre ordlyden på reklamerne for deres BH-kollektion Body til noget, der ikke promoverer usunde og urealistiske standarder for skønhed, lyder det blandt andet fra de tre kvinder.  

Popstjerne støtter op

Derudover opfordrer kvinderne bag indsamlingen alverdens kvinder til at benytte hashtagget #iamperfect (jeg er perfekt, red.).

Og den opfordring har mange taget til sig, og #iamperfect er blevet et hyppigt brugt hashtag på de sociale medier. Blandt andet støtter popstjernen Lady Gaga op ved at bruge det omtalte hashtag i et tweet, hvor hun kalder kampagnen for latterlig. 

Indtil videre har Victoria's Secret ifølge flere internationale medier ikke kommenteret på protesterne, men reklamekampagnen pryder stadig lingerikædens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Victoria's Secret tvunget til at ændre navn på butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD