Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Coronakrisen har også ramt søgeresultaterne på Google"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Lidl sætter et konkret mål for reduceringen af madspild





Tirsdag den 28 januar 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

Lykkeposer med overskudsvarer er populære blandt kunderne i Lidl, hvor der nu bliver skruet op for ambitionerne, når det gælder madspild.

Discountkæden Lidl arbejder med flere initiativer, der skal redde fødevarer fra en tur i skraldecontaineren.

Nu har discountkæden, som har 124 danske butikker, sat et konkret mål på området, fremgår det af en pressemeddelelse.

- I Lidl har vi i mange år bekæmpet madspild, og vi øger nu vores ambition, så vi i 2030 skal have nedbragt vores madspild med 50 procent, siger Lærke Skaksen, Hun er Head of CSR i Lidl.

- At smide så lidt mad ud som muligt giver både mening for miljøet og vores forretning. Detailhandlen står for mere end en femtedel af vores madspild i Danmark, og derfor har vi et kæmpe ansvar, fortsætter hun.

Sælger mange lykkeposer

En af de initiativer, som kunderne kan stifte bekendtskab med i Lidl, er lykkeposer med overskudsvarer. De blev testet i 21 butikker indtil november, og fordi salget gik så godt, er konceptet nu rullet ud i hele kæden.

Siden foråret er der solgt 50.000 lykkeposer, som bliver til i et samarbejde med Too Good To Go.

- I Lidl mener vi, at mad skal spises, ikke smides ud. Derfor er vi stolte af, at det er lykkedes vores 124 butikker at redde over 50.000 lykkeposer med overskudsmad, siger Marcus Gustafsson, Chief Operating Officer i Lidl.

- Vi fortsætter med at udvikle på vores mange madspildsinitiativer, og derfor er det nu muligt at købe lykkeposer med et mix af kød og køl i alle vores butikker. Vores lykkeposer med frugt og grønt har stort set været udsolgt hver dag, og vi tror på en god modtagelse af den nye type lykkepose også, som er til gavn for alle, siger han.

LÆS OGSÅ: Lidl gør talent fra egne rækker til salgschef



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD