Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Kursus skaber raketvækst for lokale butikker





Onsdag den 22 maj 2013 kl. 14:32 af: Puk Holm Hansen - 0

En fremgang på mellem 12 og 32 procent. Sådan lyder meldingen fra butiksejere, efter at have deltaget i et kommunalt arrangeret kursusforløb.

Køge Kommune tilbyder nu igen et succesfuldt kursus for butiksejere. Kurset skal hjælpe butiksledere med forretningsudvikling og med at skabe fornyet fokus og vækst. Vækstforløbet for detailbranchen finder sted den 19. – 21. juni.

- Butiksejerne får på RaketVækst en unik mulighed for at fordybe sig i deres forretning på en helt anden måde, end de ellers gør i en travl hverdag. Til hverdag er der ikke tid til at arbejde så intensivt med forretningsstrategien, salg og markedsføring, som her. De vender derfor hjem med nye redskaber, som styrker deres bundlinje, fortæller Mette Lerdorf, konsulent fra Køge Erhvervsservice, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Formand: Detail bør få fokus i kommunalvalgskampen

Butiksejerne får på tre intensive dage redskaber til at styrke og målrette deres forretningsstrategi, salg og markedsføring. Det er målet, at deltagerne på kurset vender hjem med brugbare handlingsplaner, som kan skabe vækst på flere fronter, og deltagerne kommer hjem med handlingsplaner, som allerede kan bruges første dag, de vender tilbage til forretningen.

Muligheder for raketvækst

Køge Erhvervsservice mener, at kurset kan være udbytterigt, og deltagere på kurset har, ifølge Køge Erhvervsservice, efterfølgende opnået vækstrater på mellem 12 og 32 procent. En tidligere deltager, Charlotte Ohlendorff fra in-action.dk, fortæller:

- Vi var på forhånd lidt skeptiske, for det er lang tid at bruge, og ville vi nu også få noget med hjem? Men vi besluttede at gøre det, og det var årets bedste investering! For resultatet er, at vi i dag har underskrevet kontrakt med en stor samarbejdspartner, og det kan ses på omsætningen.

Køge Erhvervsservice skriver, at det, at RaketVækst skaber vækst, skal ses i lyset af, at deltagerne arbejder aktivt med egen forretning. De får stillet vejledning og redskaber til rådighed, men skal derefter selv gøre benarbejdet. De får altså ikke udleveret en pakkeløsning på førstedagen, men skal arbejde med udganspunkt i egne strategier. Desuden bliver deltagerne efterfølgende tilbudt opfølgningsmøder og netværk med de andre deltagere.

På kurset vil der også være oplæg, for eksempel fra butiksejere der fortæller deres historie om, hvordan de har skabt succes.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Planlov får modsat virkning

Køge Erhvervsservice samarbejder med Ringsted og Kalundborg kommuner samt Væksthus Sjælland om RaketVækst, og kurset er for alle butiksledere i Køge, Ringsted og Kalundborg kommuner.



 



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD