Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Konkurssalg skabte kaos

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 14 november 2014 kl. 11:27 - Kilde: Flere medier

Alenlange køer, en forsvunden hustru og parkeringsbøder. Ophørsudsalget hos konkursramte LIC har skabt store problemer.

Lærernes Indkøbscentral (LIC) gik konkurs i sommers.

Af flere omgange har kuratoren holdt ophørsudsalg, og det har skabt store problemer, da mange af LIC's cirka 130.000 medlemmer har øjnet muligheden for at gøre et godt kup, skriver flere medier.

I går var det ved LIC-varehuset i Skejby, at folk kom valfartende til. Det skabte i følge TV2 Østjylland store trafikale problemer i området. 

Advokat Henrik Kring Schmidt fra advokatfirmaet Lett, der assisterer den svenske kurator med konkursboet, fortæller til Børsen, at folk havde stået i kø fra klokken 2 om natten til de mange designervarer, der blev solgt til halv pris.

Bøder og en forsvunden hustru

Da LIC holdt et lignende konkurssalg ved varehuset i Herlev i sidste uge, måtte politiet ifølge metroxpress også rykke talstærkt ud med både dirigentstav og bødeblog, da folk ikke kunne finde ud af at parkere efter forholdene.

Samtidig fortæller Henrik Kring Schmidt til Børsen, at politiet ved den lejlighed måtte ud og lede efter en kvinde, hvis mand ikke kunne forstå, hvor hun var. Kvinden blev dog genforenet med sin mand klokken 2 om natten, da hun kom hjem efter at have været til udsalg siden klokken 10 om formiddagen.

LÆS OGSÅ: Kæde kræver dobbeltbetaling efter LIC-konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD