Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Konkurrent til supermarkederne opruster på chefgangen





Konkurrent til supermarkederne opruster på chefgangen
Rikke Feldmann er ny på chefgangen hos Hverdag.dk.
Fredag den 7 august 2020 kl. 09:38 af: Kristian Holgersen

En medlemsklub med fokus på hverdagsvarer gik i luften midt under nedlukningen. Efter en god start begynder de nu at opruste.

Da dele af samfundet var lukket ned i det tidlige forår, blev medlemsklubben Hverdag.dk åbnet op for kunder en smule før, det egentlig var planlagt.

Trods hastværket er lanceringen gået godt, lyder status fra virksomheden i en pressemeddelelse.

Hverdag.dk har oplevet et konstant strøm af nye medlemmer og har fordoblet antallet af medarbejdere for at kunne følge med efterspørgslen. Samtidig bliver der nu også oprustet på chefgangen.

Den tidligere administrerende direktør fra Visma Logbuy - Rikke Feldmann - er således hentet ind som digitalchef i virksomheden.

- Hverdag.dk’s mission om, at det skal være lettere og billigere for danskerne at få hverdagen til at hænge sammen, tiltaler mig utrolig meget, siger Rikke Feldmand.

- Det er virkelig et marked i udvikling , som jeg ser frem til at være med til at rykke yderligere. At Hverdag.dk’s koncept er tænkt 100 % digitalt fra start, gør det selvfølgelig kun endnu mere spændende for en profil som mig, fortsætter hun.

Varer til indkøbspris

Hverdag.dk er ikke et traditionelt supermarked, men en klub på nettet, hvor medlemmerne betaler fra 99 kroner om måneden for at kunne købe hverdagsprodukter til indkøbspris.

Sortimentet består af dagligvarer, personlig pleje og flere typer nonfood-varer, som man kender det fra varehuse.

- Jo flere medlemmer vi bliver, jo større partier kan vi købe hjem. Og jo bedre indkøbspriser kan vi dermed sikre vores medlemmer, sagde Morten Schultz Sakariassen i en pressemeddelelse tidligere på året. Han er en af iværksætterne bag Hverdag.dk, hvor han også fungerer som driftsdirektør.

- Men allerede nu kan vi se, at et typisk medlem på Hverdag.dk ved første indkøb tjener sit medlemskab hjem. Derfra kan man helt selv bestemme, hvor meget man vil bruge og dermed, hvor meget man vil spare resten af måneden, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Iværksættere vil udfordre detailhandlen med indkøbspriser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD