Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Dagens retail-ligning: VM = UX+UI IRL"

- Stine Grubbe, Rådgiver og Foredragsholder
Læs bloggen her

Kinesisk gigant gør status: Singlernes dag blev større end nogensinde





Torsdag den 14 november 2019 kl. 06:00 - Kilde: CNN Business - 0

På 16 timer og 30 minutter havde den kinesiske gigant, Alibaba, slået sidste års Singles Day-rekord. Dansk virksomhed storsælger.

Forventningerne er store til årets Black Friday herhjemme, hvis man skal tro en prognose fra FDIH. Men uanset hvad, så kommer omsætningen til at blegne i forhold til Singles Day i Kina.

På den enorme udsalgsdag, som efterhånden har spredt sig til resten af verden, formåede den kinesiske internetgigant Alibaba at omsætte for et rekordstort milliardbeløb. Det skriver CNN Business.

Efter bare 16 timer og 30 minutter var der gjort kål på sidste års rekord, som lød på 210 milliarder kroner, og ved dagens afslutning kunne Alibaba bogføre astronomiske 260 milliarder.

Så selvom nogle analytikere faktisk havde ventet en forholdsvis stille Singles Day, så endte det alligevel med en vækst på 25 procent.

Fire kinesiske singler opfandt i 1993 Singles' Day som en modsætning til den amerikanske Valentines Day. Dagen afholdes hvert år den 11.11, fordi ettallerne symboliserer, at man er alene.

Internetgiganten Alibaba har efterfølgende formået at gøre Singles' Day til verdens største handelsdag med inspiration fra de amerikanske handelsdage Black Friday og Cyber Monday.

Dansk virksomhed storsælger

Hos den danske Sinful, som sælger sexlegetøj og tilbehør til Kina gennem Alibaba, kunne de sagtens mærke, at der var tryk på.

- Singles Day er uden sammenligning den største salgsdag i Kina, og sexlegetøj er virkelig noget, som kineserne køber denne dag, siger Tonny Andersen i en pressemeddelelse. Han er CEO hos Sinful.

Særligt en vare i sortimentet gik som varmt brød.

- Vi modtog det samme antal ordrer, som vi normalt gør på en hel måned og det skyldes især vores svanemærkede glidecreme, som de kinesiske kunder er helt vilde med, fortæller Tonny Andersen, CEO hos Sinful.

I Skandinavien steg salget med 50 procent på Singles Day i forhold til sidste år.

LÆS OGSÅ:Enorm udsalgsdag er i gang: Milliarderne ruller

Læs hele artiklen på CNN Business


Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD