Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Kendt koncern opjusterer: Et “historisk milepæl” er på vej

Foto: Flügger



Flügger Group A/S

Omsætning
2019/20: 1.895
2018/19: 1.824
2017/18: 1.818

EBIT
2019/20: 83
2018/19: 41
2017/18: 58

Årets resultat
2019/20: 60
2018/19: 32
2017/18: 33

Kilde: Flügger Group A/S, Årsrapport 2019/20

Fredag den 7 august 2020 kl. 11:34 af: Kristian Holgersen

Pandemien ender med at give flere penge i kassen hos Flügger-koncernen, hvor topchefen nu ser frem mod en historisk milepæl.

Mens store dele af erhvervslivet har det svært, har det verdensomspændende udbrud af coronavirus givet Flügger et betragteligt skub fremad.

I de første måneder af det forskudte regnskabsår 2020/21 har efterspørgslen været så stor, at koncernen nu taler om udsigten til et “historisk topresultat” i en pressemeddelelse. 

- Vi oplever, at konsumenterne har brugt ekstra tid og penge i foråret og sommeren på at komme i mål med diverse renoveringsprojekter, og det har givet øget aktivitet i Flügger på tværs af de nordiske markeder. Salget til det professionelle segment har derimod været på forventet niveau, siger Jimmi Mortensen. Han er administrerende direktør i Flügger.

- Vi forventede, at følgerne af COVID-19 ville påvirke vores nordiske markeder positivt i første kvartal, men niveauet har overrasket os positivt. Med den fantastiske start på regnskabsåret satser vi på, at 2020/21 bliver året, hvor Flügger passerer en historisk milepæl og leverer mere end 2 mia. DKK i omsætning og en historisk høj EBIT, fortsætter han.

Hvor Flügger tidligere forventede at ramme et EBIT-niveau på 6 procent, svarende til cirka 120 millioner kroner, lyder forventningen nu på 130-150 millioner.

LÆS OGSÅ: En særlig branche er coronakrisens store taber



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD