Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Tak til en presset detailhandel"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Kæde med over 60 butikker har endelig fået ny topchef

Foto: detailfolk.dk



Kæde med over 60 butikker har endelig fået ny topchef
Peter Rønn er netop startet som adm. direktør for Inbogulve.
Torsdag den 6 august 2020 kl. 11:44 af: Kristian Holgersen

Den tidligere topchef for Kop & Kande står nu i spidsen for en anden stor kæde, hvor erfaringerne fra en succesfuld turnaround skal i spil.

I slutningen af februar kunne Peter Rønn meddele, at han stoppede som administrerende direktør for isenkræmmerkæden Kop & Kande efter 11 år.

Men karrieren som topchef fortsætter. For få dage siden tiltrådte han nemlig som administrerende direktør for Inbogulve amba, som blandt andet står bag Garant - landets største kæde af gulv- og gardinbutikker.

Første opgave bliver at styrke samarbejdet mellem kædekontoret og de mange medlemmer. Det skriver Inbogulve i en pressemeddelelse, hvor Peter Rønns erfaringer med en succesfuld turnaround i Kop & Kande især bliver fremhævet.

- Vi har set meget frem til at få Peter Rønn ombord, og med hans kompetencer ved roret forventer jeg, at vi får sat skub på den udvikling, som har været på hold, mens vi har ledt efter den rette CEO, siger Jan Engmark. Han formand for bestyrelsen i Inbogulve amba.

Tillidsfulde relationer

Trods solid erfaring forventer Peter Rønn en stejl læringskurve i sin nye stilling hos Inbogulve, som har stået uden topchef gennem et års tid.

- Garant er en frivillig kæde bestående af selvstændige ildsjæle, der besidder et fantastisk købmandsskab. Det har jeg enorm stor respekt for, siger han og fortsætter:

- Vigtigst for mig er opbygningen af samarbejde og tillidsfulde relationer. Både medlemmer imellem og med vores leverandører. Jeg tror, vi kan nå langt ved at skabe et stærkere netværk og samtidig opbygge et fælles fundament og en kultur hos Garant, hvor alle led samarbejder tættere mod fælles mål.

Inbogulve amba omfatter Garant-kæden med 62 butikker og Erhvervsgulve.dk.

LÆS OGSÅ: Stor møbelkoncern ansætter ny topchef



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD