Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den nye postaftale skaber bedre konkurrencevilkår for dansk detailhandel "

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Kampen om kineserne intensiveres

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 24 april 2013 kl. 11:44 af: Freja Thorbech - 0

Nu går også Københavns Lufthavn ind i kampen om de købestærke kinesere. Lufthavnen ansætter guides, der kan hjælpe turisterne med at finde de rigtige butikker.

De købestærke kinesere er ombejlede i den danske detailbranche.

Nu går Københavns Lufthavn også ind i kampen om de populære turister.

Lufthavnen har blandt andet ansat kinesiske guides og lavet kinesisk hjemmeside med wayfinding for at få de kinesiske turister til at føle sig velkomne og måske hive tegnebogen op ad lommen.

- Selvom kineserne udgør en ganske lille andel af vores passagerer, er der flere luksusbutikker i lufthavnen, som har op mod halvdelen af deres salg til kinesiske passagerer, siger Salg- og Markedsdirektør i Københavns Lufthavn, Carsten Nørland, i en pressemeddelelse.

Populære flere steder i byen

Lufthavnen er ikke det eneste sted, der har fået øjnene op for de kinesiske turister.

Magasin i København satser også på de købestærke turister ved at skilte og lave højtalerudkald på kinesisk. Og hos konkurrenten Illum vil man indrette flere luksusbutikker, der skal tiltrække de populære kinesere.

LÆS OGSÅ: Dansk varehus målrettes kinesere

Sidste år var der stor debat, fordi turistguider tog sig betalt af butikkerne for at lede de købestærke turister forbi lige netop deres butik.

LÆS OGSÅ: Butikker betaler guider for kinesiske kunder

Vil have dansk chokolade

I lufthavnen vil man blandt andet sørge for, at de kinesiske turister kommer forbi butikker, hvor de kan købe chokolade.

- Vores mange interviews med kinesiske rejsende viser måske lidt overraskende, at kinesiske rejsende ikke blot shopper kendte mærkevarer, men også er meget interesseret i lækker, dansk chokolade, siger Carsten Nørland.

Hvert år er der flere end 50.000 kinesere, der kommer til Danmark via Københavns Lufthavn. I Danmark bruger kinesiske rejsende typisk tre gange så mange penge som gennemsnittet. Samtidig viser en undersøgelse, at otte ud af ti kinesere betragter shopping som en vital del af at rejse.



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD