Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Styrk din virksomheds fysiske tilstedeværelse på den kommende messe"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Iværksætter med særligt forretningskoncept åbner første butik

Foto: Colourbox



Torsdag den 16 januar 2020 kl. 09:50 af: Kristian Holgersen

En fysisk butik kommer til at styrke brandet, mener mode-iværksætteren, som startede op for snart fem år siden.

Stifteren af modebrandet Schulz by Crowd - Marie Schulz - er næsten klar til at præsentere sin første fysiske butik.

Den åbner i næste uge på Lille Strandstræde, en kort afstikker fra Nyhavn i København, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Vi glæder os rigtig meget til at kunne skabe vores eget fysisk univers for vores kunder, som supplement til vores online univers schulzbycrowd.dk, siger Marie Schulz og fortsætter:

- Samtidig giver det os mulighed for at komme helt tæt på vores kunder, hvilket jeg glæder mig meget til og jeg er også sikker på, at det vil være med til at styrke vores brand.

Særligt koncept

Schulz by Crowd lancerer to kollektioner om året. Som navnet antyder, så bliver de skabt af en “flok” på omkring 100 designere, der kan byde ind med idéer til eksempelvis nye bukser, kjoler og bluser.

- De styles, vi udvælger, køber vi rettighederne til af designerne. De underskriver en kontrakt på, at vi ejer designet de næste fem år. Som betaling får de et beløb up-front per style, de har med i kollektionen, og yderligere får de royalties af salget af netop deres design, har Marie Schulz tidligere fortalt til FashionForum.

Marie Schulz startede sit modebrand op i 2015. Indtil videre har selskabet bag - Crowd by Schulz ApS - dog stadig sit første overskud til gode. For 2018 lød bundlinjen på minus 1,3 millioner kroner, mens egenkapitalen også var negativ.

Moderselskabet har derfor afgivet en støtteerklæring for 2019, fremgår det af årsrapporten.

LÆS OGSÅ: Flere års optur stopper for dansk modebrand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD