Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

IKEA-tøjdyr skaffer en halv milliard til børn

Foto: IKEA



Torsdag den 28 november 2013 kl. 15:45 af: Freja Thorbech

I en årligt tilbagevendende kampagne donorer IKEA penge til alverdens børn for hvert solgte tøjdyr. Det er indtil nu blevet til en halv milliard kroner.

Salg af tøjdyr og børnebøger skal skaffe milliarder til alverdens børn.

IKEA har netop sat gang i sin årligt tilbagevendende tøjdyrskampagne, hvor møbelgiganten samler ind til Unicef og Red Barnet. Frem til den 4. januar donerer IKEA Foundation 1 euro til de to organisationer for hvert solgt tøjdyr eller børnebog i alle varehuse verden over.

Sidste år blev det til næsten 10 millioner euro, og i år håber IKEA på at kunne donere endnu flere penge til de to organisationer. Samlet set har den svenske møbelgigant siden 2003, hvor man første gang lancerede kampagnen, samlet 57 millioner euro - eller hvad der svarer til næsten en halv milliard danske kroner - ind. De er allesammen gået til at bane vejen for børns uddannelse.

- Vi har en vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker, det gælder i høj grad også børn fra både Danmark og resten af verden. Målet er gennem uddannelse at styrke børns rettigheder og bidrage til bedre levevilkår, og det mål kan vi bedst nå ved at alliere os med vores kunder og vores to faste partnere Unicef og Red Barnet, siger Corporate PR ansvarlig i IKEA Danmark, Tina Lindharth.

Danske kunder kan hjælpe lokalt

De danske kunder har også mulighed for at gå ned i deres lokale varehus og videredonere det tøjdyr eller den børnebog, de har købt. Herefter donerer det pågældende varehus tøjdyrene og bøgerne videre til lokale formål som blandt andet Børnehjælpsdagen og Rigshospitalets børne- og ungeprogram.

- I de fem byer, hvor vi har varehuse, ser vi det som vores pligt at bidrage til lokalsamfundet. Vi ønsker at være en god nabo, og en god nabo er klar med en hjælpende hånd, siger Tina Lindharth.

LÆS OGSÅ: IKEA-thriller hitter på YouTube



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD